Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om mærkning af fiskevarer

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 1. november 2022 vedrørende mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter. Indskærpelsen krævede, at produkter, der bringes i omsætning i Unionen, kun må udbydes til salg til den endelige forbruger eller storkøkkener, hvis de er behørigt mærket med handelsbetegnelse, videnskabeligt navn, produktionsmetode, fangstområde, fangstredskabskategori og eventuelt om produktet er optøet. Denne indskærpelse medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Baggrund for indskærpelsen

Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg, at virksomheden ikke havde præciseret varebetegnelsen ”Torskefisk i tern” i handelsdokumenter ved et konkret salg. Derudover kunne et specifikt indkøb ikke udpeges, og der var uoverensstemmelse mellem varebetegnelsen ”Torskefisk i tern” og ”mørksej” på indkøbsfakturaer. Fødevarestyrelsen henviste til Forordning (EU) nr. 1379/2013 artikel 35, stk. 1, litra a-d som grundlag for indskærpelsen.

Virksomhedens klage og argumenter

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 18. november 2022 og anførte, at salget var sket som outletsalg for at mindske madspild, hvilket ifølge mærkningsvejledningen tillader, at forbrugere først får alle mærkningsoplysninger ved modtagelse af varen. Virksomheden fremhævede, at alle obligatoriske oplysninger var til stede på de færdigpakkede detailpakninger, da de blev leveret til kunden (storkøkkenet). Det blev anført, at det ville være for ressourcekrævende at sikre obligatoriske oplysninger ved vareplukning i forbindelse med overskudssalg, og at situationen med manglende præcisering på følgesedlen/fakturaen faldt inden for vejledningens rammer, da fiskens oprindelse kunne spores fra én indkøbsordre med flere leveringer fra samme leverandør. Virksomheden mente desuden, at overtrædelsen var bagatelagtig, da fuld sporbarhed var opretholdt, og indskærpelsen derfor burde frafaldes.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at madspildsbetragtninger ikke ændrer på reglerne om obligatoriske oplysninger i forordningen. Styrelsen bemærkede, at virksomheden under kontrollen havde oplyst, at fisken var solgt engros, og at der ikke var tale om forbrugeres køb af lykkeposer. Fødevarestyrelsen anførte, at virksomheden burde vide, hvilke varer der blev solgt, og til hvem, for at kunne identificere produkter og modtagere i tilfælde af tilbagetrækning. Styrelsen påpegede også, at selvom virksomheden kun havde én leverandør, ændrede dette ikke forordningens oplysningskrav.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens indskærpelse af 1. november 2022 vedrørende mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslog, at det ikke havde kompetence til at behandle klagen over indskærpelsen vedrørende sporbarhedssystemer, da denne ikke medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol og dermed ikke blev anset for en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Ligeledes havde nævnet ikke kompetence til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt kravene til sporbarhed på fiskevarer i engrosleddet er tilstrækkeligt beskrevet i mærkningsvejledningen, da vejledningen ikke er en administrativ afgørelse, der kan påklages til nævnet. Afgørelsen er truffet i henhold til Fødevareloven § 58 a, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Vurdering af mærkningskrav

Nævnet vurderede sagen i henhold til Forordning (EU) nr. 1379/2013 artikel 35, stk. 1, litra a-d, som fastsætter krav til mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter, der udbydes til salg til den endelige forbruger eller storkøkkener. Nævnet inddrog også definitionen af mærkning i Forordning (EU) nr. 1169/2011 artikel 2, stk. 2, litra j.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt det ikke godtgjort, at virksomheden havde overtrådt Forordning (EU) nr. 1379/2013 artikel 35, stk. 1, litra a-d. Nævnet lagde vægt på virksomhedens oplysning om, at den solgte fisk var færdigpakket, da den blev leveret til storkøkkenet, og at alle obligatoriske oplysninger fremgik af disse færdige detailpakninger. Det blev fremhævet, at Fødevarestyrelsen alene havde kontrolleret handelsdokumenter. Nævnet vurderede, at bestemmelsen ikke kræver, at de obligatoriske oplysninger er til stede i al mærkning, herunder handelsdokumenter, men alene omtaler