Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Stevns Kommune

Stevns Kommune meddelte den 28. oktober 2022 landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj telemast på ejendommen [A1], 4660 Store Heddinge. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af en gruppe beboere i området. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmålene om, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter. Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, hvilket betyder, at tilladelsen er gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden fem år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Ejendommen og kommuneplanen

Ejendommen [A1] ligger i landzone og er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og større sammenhængende landskab i kommuneplan 2021 for Stevns Kommune. Den ligger uden for kommuneplanens rammer og i kystnærhedszonen, cirka 1,2 km fra kysten og 1,2 km fra nærmeste Natura 2000-område.

Ansøgning og alternative placeringer

Ansøgningen omfatter opstilling af en 42 meter gittermast med tilhørende teknikkabine, placeret cirka 10 meter fra en eksisterende landbrugsbygning. Ejendommen ligger cirka 600 meter fra landsbyen [A2]. Ansøgeren har et dækningskrav for 15 specifikke adresser nord for den ansøgte mast.

Der er undersøgt flere alternative placeringer, men disse er afvist af forskellige årsager:

• Afviste grundejere: Andre placeringer er afvist af grundejere.
• Tekniske årsager: En placering på [A3] i landsbyen [A2] er afvist grundet terræn og afstand, der gør den uegnet.
• Vindmøller: Tre vindmøller sydøst for den ansøgte placering (nærmeste ca. 475 m væk) er afvist, da de ikke ligger korrekt i forhold til dækningsområdet og ikke er høje nok til at gå fri af terrænforskelle.
• Tidligere ansøgning: En tidligere ansøgning om mast på [A4] fik landzonetilladelse fra kommunen, men denne blev ophævet af Planklagenævnet, da masten ikke var placeret i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Kommunens afgørelse og klagen

Stevns Kommune lagde i sin afgørelse vægt på, at den ansøgte placering er i tilknytning til eksisterende lavere bebyggelse og er egnet til at opfylde dækningskravet. Kommunen vurderede, at den ansøgte placering var det bedste alternativ til en placering i det åbne land, som er uønsket af landskabelige hensyn.

Klagen fremhæver, at masten vil virke skæmmende på landskabet, som har historisk og kulturel værdi og ligger i kystnærhedszonen. Klageren anfører, at masten vil være synlig fra sydsiden, hvor der ikke er bygninger, og at området har et stort fugletræk og en stor bestand af råvildt. Klageren foreslår en alternativ placering på [A5] eller i byzone.

Planklagenævnet stadfæster Stevns Kommunes afgørelse af 28. oktober 2022 om landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj telemast på ejendommen [A1], 4660 Store Heddinge.

Planklagenævnets kompetence og krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. En telemast, der kræver byggetilladelse, anses for bebyggelse og kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Byggeri til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg, der er fritaget for byggetilladelse, kræver dog ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9. Ligeledes kræver panelantenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer eller høje skorstene ikke landzonetilladelse, hvis bygningens højde ikke forøges, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17.

Vurdering af telemaster i landzone

Planklagenævnet anerkender, at der er et betydeligt samfundsmæssigt behov for telemasten i området, da ansøgeren har et dækningskrav for et specifikt område. Dette samfundsmæssige hensyn vægter højt i afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, men de landskabelige hensyn skal fortsat varetages, jf. Planlovens § 1, stk. 2.

Nævnet konstaterer, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, som masten kan placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kan opsættes for at opnå den ønskede dækning. Vindmøllerne i nærheden er uegnede på grund af placering i forhold til dækningsområdet og utilstrækkelig højde.

Planklagenævnet finder, at der kan gives landzonetilladelse til den ansøgte mast, da dens placering i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen forhindrer, at den opfattes som fritstående i det åbne land. Dette er i overensstemmelse med principperne for placering af telemaster, hvor placering i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse er et acceptabelt alternativ, hvis placering i bymæssig bebyggelse eller ved eksisterende høje konstruktioner ikke er mulig.

Kystnærhedszonen og alternative placeringer

Selvom masten placeres inden for kystnærhedszonen, som skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3, vurderer nævnet, at der er tale om et enkeltstående byggeri, der opføres som en gittermast nær øvrig bebyggelse. Hertil kommer det samfundsmæssige hensyn til opførelsen af master.

Nævnet afviser den af klageren foreslåede alternative placering, da kommunen har vurderet, at den af tekniske årsager ikke kan opfylde dækningskravet. Det er heller ikke muligt at placere masten i byzone eller bymæssig bebyggelse, da dette ikke ville opfylde dækningskravet.

Miljømæssige hensyn og nabogener

Vedrørende klagerens anførsler om fugletræk og råvildt finder nævnet, at masten ikke vil påvirke dette, idet der er 1,2 km til nærmeste Natura 2000-område, og der ifølge kommunens afgørelse ikke er beskyttede arter i området.

Nævnet vurderer, at selvom telemasten vil være synlig for nærliggende ejendomme, vil opførelsen ikke medføre nabogener i et omfang, der kan ændre afgørelsen.

Forhold der ikke behandles

Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom som følge af en landzonetilladelse er ikke et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne. Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at efterprøve dette spørgsmål i sig selv. Dog kan forringelse af ejendomsværdi være en følge af urimelige nabogener, og sådanne nabogener indgår i nævnets samlede afvejning af, om der kan gives landzonetilladelse.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.