Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte for 2009 efter overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. juli 2022 om nedsættelse af klagers landbrugsstøtte for 2009 med 20 % efter overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 for planperioden 2008/2009. Afgørelsen er truffet efter Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 2, stk. 1 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3, stk. 2, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1 og Lov om Landdistriktsfonden § 13 a, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Forsætlig overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.19

Nævnet finder, at klager har overtrådt krydsoverensstemmelseskrav 1.19, og at overtrædelsen er sket forsætligt. Det er dokumenteret, at klager har købt og modtaget 24.140 kg KAS, som ikke var angivet i gødningsregnskabet for planperioden 2008/2009. Da klager ikke har dokumenteret, at gødningen blev lagt på lager, anses den for forbrugt. Nævnet har lagt Landbrugsstyrelsens opgørelse over kvælstofmængden og klagers kvælstofforbrug til grund, især da klager har vedtaget et bødeforlæg for overgødskning. Klager har dermed overtrådt Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække § 5.

Nævnet vurderer, at klager havde til formål, eller som minimum accepterede muligheden for, at begå overtrædelsen, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-396/12. Dette understøttes af et koordineret forsøg på at skjule købet af gødningen gennem brug af skyggefakturaer og manglende indberetning.

Skærpelse af sanktionen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslår, at klager har pligt til at tilbagebetale en støttenedsættelse på 20 % for 2009 som følge af den forsætlige overtrædelse af krav 1.19. Nævnet afviser klagers argument om, at den oprindelige 3 % nedsættelse er bindende. Den oprindelige afgørelse var baseret på en uagtsom vurdering, mens den senere vurdering var baseret på forsæt. Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at genoptage en sag for at træffe den materielt korrekte afgørelse, uanset hvordan manglerne ved den oprindelige afgørelse blev kendt. Indholdet af genindberetningen er derfor ikke afgørende for styrelsens adgang til at genoptage sagen.

Nævnet henviser til, at den forsætlige overtrædelse skal medføre en støttenedsættelse på 20 %. I overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelse i sag C-239/17 skal støttenedsættelsen beregnes på grundlag af det år, hvor overtrædelsen fandt sted, hvilket er 2009. Klager har pligt til at tilbagebetale støttenedsættelsen, jf. forordning (EF) nr. 796/2004 artikel 73, stk. 1, og Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at geninddrive beløbet, jf. forordning (EF) nr. 1290/2005 artikel 9, stk. 1, litra a, nr. ii, og nr. iii.

Bestemmelsen i forordning (EF) nr. 796/2004 artikel 73, stk. 4, om bortfald af tilbagebetalingspligt ved fejl begået af myndigheden, finder ikke anvendelse. Nævnet vurderer, at Landbrugsstyrelsens ændrede vurdering af overtrædelsens karakter ikke udgør en fejl, som klager ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, især i lyset af overtrædelsens karakter og omfang. Princippet om berettiget forventning kan ikke påberåbes over for en præcis fællesskabsretsakt, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-31/91. Manglende overholdelse af sagsbehandlingsregler for kontrolrapport og partshøringer kan ikke føre til, at landbrugere ikke skal sanktioneres for overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav, jf. Østre Landsrets dom i U.2015.1892.

Overtrædelsens karakter

Krydsoverensstemmelseskrav 1.19 blev overtrådt forsætligt i planperioderne 2006/2007 og 2007/2008. Østjyllands Politis efterforskning afslørede, at klager havde overskredet virksomhedens kvælstofkvote med henholdsvis 6.734 kg N og 6.866 kg N. Landbrugsstyrelsen begrundede forsætsvurderingen med, at klager ikke havde indberettet indkøbt gødning, og at sælgeren ikke havde indberettet salget i Leverandørregistret.

Genoptagelse af sagen

Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede at genoptage sagen, da der var fremkommet nye retlige forhold. Dette skyldtes EU-Domstolens dom af 25. juli 2018 i sag C-239/17. Dommen præciserede, at nedsættelser af direkte betalinger som følge af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne skal beregnes på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes for det år, hvor den manglende overholdelse finder sted. Dog skal de beregnede nedsættelser henføres til de betalinger, der er ydet eller skal ydes for det kalenderår, hvor den manglende overholdelse konstateres, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 artikel 66, stk. 1.