Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om forskud på erstatning for minkvirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om forskud på erstatning for permanent nedlukning af en minkvirksomhed. Sagen omhandlede en virksomhed, der havde ansøgt om erstatning og kompensation som følge af aflivning af mink og det midlertidige forbud mod hold af mink, jf. Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 10 a, stk. 3.

Fødevarestyrelsens oprindelige afgørelse

Fødevarestyrelsen havde den 15. september 2022 truffet afgørelse om forskud på erstatning for permanent nedlukning af klagers minkvirksomhed. Styrelsen beregnede forskuddet ud fra klagers pelsindeks for auktionerne i 2017-2019, som var 89,000 eller derover, hvilket resulterede i et forskud på 40 kr. pr. hvalp pr. år i en 9-årig periode. Forskuddet blev opgjort til 1.964.409,19 kr. baseret på et samlet antal hvalpe på 66.054 fra tre CHR-numre. Fødevarestyrelsen angav, at afgørelsen var truffet i medfør af Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 1 og stk. 2. Dog fremgik det af den vedlagte udbetalingsspecifikation, at Fødevarestyrelsen ikke havde lagt et pelsindeks til grund for beregningen.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen den 6. oktober 2022. Klageren anførte, at virksomheden den 25. juni 2020 var blevet omdannet fra en enkeltmandsvirksomhed til et aktieselskab som led i en skattefri virksomhedsomdannelse i henhold til virksomhedsomdannelsesloven. I den forbindelse havde aktieselskabet overtaget samtlige aktiver og passiver fra enkeltmandsvirksomheden, herunder det af Kopenhagen Fur beregnede pelsindeks for 2017-2019 på 103,75. Klageren argumenterede for, at forskuddet derfor skulle beregnes efter Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 2, da pelsindekset var over 89,000. Klageren henviste til, at Kopenhagen Fur også var af den opfattelse, at pelsindekset var overgået til aktieselskabet.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at forskuddet var beregnet efter Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 3, da klageren ikke havde et selvstændigt pelsindeks for 2017-2019 udarbejdet af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. Styrelsen bemærkede, at der ikke var hjemmel til at beregne eller korrigere et pelsindeks. De anerkendte dog, at den angivne beregningsmetode og hjemmel i den oprindelige afgørelse var ukorrekt, men at selve beregningen var foretaget korrekt i henhold til § 3, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen havde anvendt den forkerte beregningsmetode til opgørelse af forskuddet på erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomheden.

Nævnets vurdering af pelsindeks og virksomhedsomdannelse

Nævnet lagde vægt på, at klageren den 25. juni 2020 ved skattefri virksomhedsomdannelse havde videreført enkeltmandsvirksomheden i aktieselskabsform. I den forbindelse havde aktieselskabet overtaget samtlige aktiver og forpligtelser, herunder minkbesætningerne og dermed også enkeltmandsvirksomhedens pelsindeks på 103,75. Nævnet vurderede, at der i alle henseender var tale om samme minkvirksomhed, blot i en anden virksomhedsform. Det blev lagt til grund, at det pågældende pelsindeks var udarbejdet af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. for auktioner i 2017-2019 med en erklæring uden væsentlige forbehold fra en godkendt revisor, som udpeget af styrelsen, jf. Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 2, nr. 2.

Konklusion og hjemvisning

På baggrund heraf fandt nævnet, at Fødevarestyrelsens beregning af forskud på erstatning for permanent nedlukning efter Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 3, ikke var korrekt. Klagerens pelsindeks medførte, at forskuddet skulle beregnes efter Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede derfor Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. september 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.