Stadfæstelse i sag om registrering af beskyttet eng i Vesthimmerlands Kommune

Sagen omhandler Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om at registrere et areal på ca. 3 ha på matr. nr. [Matrikelnummer 1] som beskyttet fersk eng. Arealet havde været vejledende registreret som beskyttet eng siden 1993, og kommunen fastholdt denne registrering efter en ny vurdering i 2022.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

En bruger af ejendommen påklagede afgørelsen med påstand om, at arealet burde undtages fra beskyttelse. Klager fremlagde erklæringer fra ejendommens ejer, en tidligere forpagter og fire naboer, som attesterede, at arealet havde været dyrket med korn siden 1985. Ifølge klager er en enkelt omlægning med kornafgrøde tilstrækkelig til at afbryde den periode på 7-10 år, der kræves, for at et areal kan "vokse sig ind" i beskyttelsen som eng.

Klager anførte, at kommunens vurdering baseret på luftfotos var tvetydig, da der ikke fandtes årlige fotos fra 1985 til 1992, hvilket efterlod udokumenterede dyrkningssæsoner.

Kommunens vurdering

Vesthimmerlands Kommune baserede sin afgørelse på en tolkning af luftfotos fra 1985 til 2022. Kommunen fandt, at billederne fra 1985 til 1995 ikke viste tegn på nylig omlægning, men derimod et spættet og uensartet udseende, der er typisk for vedvarende græsarealer. Først et luftfoto fra 2002 viste tegn på opdyrkning. Kommunen konkluderede, at arealet var omfattet af beskyttelsen i 1992 og fortsat var det, og at den senere intensive drift var en overtrædelse af beskyttelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Vesthimmerlands Kommunes afgørelse. Nævnet finder, at arealet opfylder kriterierne for at være en beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4.

Nævnets vurdering af arealets driftshistorie

Nævnet er enig med kommunen i, at luftfotos fra perioden 1985 til 1992 sandsynliggør, at arealet ikke har været omlagt eller drevet intensivt. Arealet fremstår på billederne med en uensartet og rodet struktur, der er karakteristisk for naturarealer under ekstensiv drift, og uden spor af intensiv dyrkning. Selvom der er år uden fotodokumentation, vurderer nævnet det som overvejende sandsynligt, at arealet ikke blev omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år.

De fremlagde erklæringer om korndyrkning siden 1985 tillægges ikke afgørende vægt, da de er i direkte modstrid med de visuelle beviser fra luftfotos. Nævnet vurderer, at tvivlen i dette tilfælde ikke skal komme klager til gode, da beviserne peger entydigt i retning af ekstensiv drift.

Arealets karakteristika

Nævnet lægger desuden vægt på, at arealet er et lavbundsareal beliggende i tilknytning til et vandløb, hvilket er en typisk placering for ferske enge. Denne placering, kombineret med mange års ekstensiv drift, gør det sandsynligt, at der har udviklet sig en karakteristisk engvegetation. Derfor opfylder arealet betingelserne for at være beskyttet som fersk eng.