Energiklagenævnets afgørelse om reguleringspris for Cerius A/S for reguleringsåret 2017

Energiklagenævnet modtog en klage fra Cerius A/S (herefter klager) vedrørende Forsyningstilsynets afgørelse om udmelding af reguleringspris for klager for reguleringsåret 2017. Klagen omhandlede tre hovedpunkter:

Korrektion af driftsomkostninger

Klager gjorde i 2016 Forsyningstilsynet opmærksom på en fejlpostering af kontingentbetaling til Dansk Energi (kaldet ”Energisparepuljen”) på ca. 20 mio. kr. Beløbet var fejlagtigt indregnet under klagers energispareaktiviteter, men skulle rettelig have været bogført som almindelige driftsomkostninger. Forsyningstilsynet fratrak beløbet fra energisparedifferencen, men afviste at forhøje driftsomkostningerne i reguleringsregnskabet for årene 2010-2015. Tilsynet begrundede dette med, at korrektionen var i klagers favør og ikke opfyldte væsentlighedskriterierne i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 23, stk. 4. Klager argumenterede for, at der var tale om en neutral ompostering, som skulle behandles som én samlet regnskabspostering i overensstemmelse med almindelige regnskabsprincipper, og at Forsyningstilsynets afgørelse medførte et tab for klager.

Korrektion af mængder vedrørende kunder tilsluttet transmissionsnettet (A0-kunder)

Forsyningstilsynet havde fratrukket leverede mængder elektricitet, indtægter, omkostninger, afskrivninger og værdien af netaktiver relateret til A0-kunder for reguleringsårene 2005-2017. Dette skete på baggrund af en tidligere afgørelse fra Energiklagenævnet af 21. december 2018 (j.nr. 18/00281), som fastslog, at varetagelsen af kundeforholdene til A0-kunder ikke var omfattet af klagers netbevilling. Klager henviste til en efterfølgende dom fra Østre Landsret af 21. december 2020, som hjemviste Energiklagenævnets afgørelse til fornyet behandling. Klager gjorde gældende, at Østre Landsrets dom indebar, at klager havde en berettiget forventning om at kunne medregne A0-kunderne i reguleringsregnskaberne for hele perioden, også efter 2015, da elforsyningsloven før Lov om ændring af bl.a. elforsyningsloven af 8. juni 2018 ikke klart udelukkede dette, og Energistyrelsens praksisændring i november 2016 kom for sent til at klager kunne indrette sig.

Justering vedrørende ændret levetid på anlæg

Klager havde i 2017 revurderet skønnet restlevetid for en række anlæg, hvilket Forsyningstilsynet fandt i strid med Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 25, stk. 4, som foreskriver, at afskrivninger skal beregnes som lige store årlige beløb over standardlevetiden. Forsyningstilsynet forhøjede klagers afskrivninger med 30.000.000 kr. baseret på et estimat fra klager. Klager påklagede ikke selve korrektionen, men det anvendte beløb, idet det korrekte beløb for levetidsforlængelsens effekt på afskrivningerne i 2017 ifølge klager var 36.363.069 kr.

Energiklagenævnet traf følgende afgørelse i sagen:

Korrektion af driftsomkostninger for årene 2010-2015

Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse om ikke at korrigere klagers driftsomkostninger for årene 2010-2015. Nævnet var enig med Forsyningstilsynet i, at de ønskede korrektioner, som var indsendt efter den 31. august i indsendelsesåret, alene kunne gennemføres, hvis de var væsentlige i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 23, stk. 3 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 23, stk. 4. Da korrektionerne ikke opfyldte væsentlighedskravet, kunne de ikke gennemføres. Nævnet bemærkede desuden, at indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger, jf. Elforsyningsloven § 22, stk. 10 og Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 18. Formålet med Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 23 er at effektivisere administrationen af indtægtsrammerne, og tilsynet skal som udgangspunkt ikke foretage korrektioner i virksomhedens favør, som virksomheden ikke selv kunne foretage.

Indregning af leverede mængder elektricitet samt indtægter, omkostninger, afskrivninger og værdien af netaktiver relateret til kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet

Energiklagenævnet ophævede Forsyningstilsynets afgørelse af 31. august 2020 for så vidt angår klagepunktet om korrektion af mængder vedrørende elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet for reguleringsårene 2005-2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Forsyningstilsynet. Nævnet henholdt sig til sin egen afgørelse af 22. september 2021, hvor det blev fastslået, at klager i reguleringsårene 2005-2015 havde en berettiget forventning om at kunne varetage håndteringen af A0-kunder, og at målt forbrug for disse kunder kunne indgå i opgørelsen af leverede mængder elektricitet. Energiklagenævnet fandt, at denne berettigede forventning også gjaldt for reguleringsårene 2016 og 2017, da elforsyningsloven forud for Lov om ændring af bl.a. elforsyningsloven af 8. juni 2018 ikke klart udelukkede dette, og Energistyrelsens udmelding af 22. november 2016 først skete sent i reguleringsåret 2016.

Justering vedrørende ændret levetid på anlæg

Energiklagenævnet ophævede Forsyningstilsynets afgørelse for så vidt angår klagepunktet om beløbsmæssig opgørelse af afskrivninger som følge af justering vedrørende ændret levetid på anlæg og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet bemærkede, at klagers ændring af restlevetiden for en række anlæg var i strid med Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 25, stk. 4. Dog var det beløb, Forsyningstilsynet havde anvendt (30.000.000 kr.), baseret på et estimat, og både klager og tilsynet var enige om, at det korrekte beløb på 36.363.069 kr. burde anvendes. Sagen blev derfor hjemvist for at korrigere den beløbsmæssige opgørelse af afskrivningerne.