Stadfæstelse af afslag på dispensation fra ansøgningsfrister til forrentning af indskudskapital for CTR I/S

Klager begrundede forsinkelsen med en række interne omstændigheder, herunder en akut omorganisering i økonomiafdelingen primo 2020 grundet sygdom, efterfulgt af Covid-19-nedlukningen. Ydermere fratrådte en central økonomicontroller sin stilling med øjeblikkelig virkning i februar 2021, hvilket betød, at opgaven med ansøgningen ikke blev overleveret eller videreformidlet ved en beklagelig fejl.

Parternes argumenter vedrørende retsprincipper og administration

Klager gjorde gældende, at varmeforsyningsvirksomheders ret til forrentning af indskudskapital hviler på fundamentale principper. Herunder blev det fremhævet, at Varmeforsyningsloven § 20 og det heraf afledte hvile-i-sig-selv-princip indebærer, at forbrugerne skal betale de nødvendige omkostninger, herunder forrentning. Klager argumenterede ligeledes for, at kommunale interessenter i henhold til kommunalretlige principper ikke må yde vederlagsfri støtte, og at en afvisning af forrentning på grund af en administrativ frist ville stride mod dette.

Forsyningstilsynet fastholdt derimod, at fristen i Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital § 12 kun kan fraviges i helt ekstraordinære tilfælde. Tilsynet vurderede, at CTR I/S som en af landets største fjernvarmeprofessionelle aktører burde have indrettet sig mod administrativ sårbarhed. Tilsynet påpegede desuden, at ansøgningsprocessen er enkel, og at Covid-19 påvirkede alle virksomheder ens uden at føre til en generel stigning i dispensationsansøgninger.

Energiklagenævnets detaljerede vurdering

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, om de anførte forhold kunne karakteriseres som "ekstraordinære". Nævnet udtalte i den forbindelse:

"Energiklagenævnet finder, at sygdom og ophør af ansættelse med deraf følgende omorganisering af virksomheden hverken er sjælden, enestående eller ualmindelig, uagtet at forholdene blev vanskeliggjort af den efterfølgende nedlukning på grund af Covid-19."

Nævnet fandt således ikke, at de personalemæssige udfordringer var tilstrækkelige til at begrunde en dispensation. Endvidere bemærkede nævnet, at klager ikke havde dokumenteret, at den manglende forrentning ville medføre en så væsentlig ulempe eller trussel mod virksomhedens soliditet, at det kunne retfærdiggøre en fravigelse af den absolutte frist.

Energiklagenævnet stadfæster Forsyningstilsynets afgørelse om afslag på dispensation. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26. Nævnet konkluderede, at der ikke forelå ekstraordinære omstændigheder i henhold til Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital § 12, da sygdom og personaleudskiftning anses for at være almindelige driftsmæssige risici.

Klagerens centrale argumenter

Frederiksberg Fjernvarme A/S krævede afgørelsen ophævet og hjemvist. Klager anførte flere hovedpunkter:

• Manglende lovhjemmel: Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 6, stk. 4, nr. 2, har ikke tilstrækkelig hjemmel i varmeforsyningsloven, da den reelt fjerner retten til forrentning af indskudskapital.
• Ekspropriation: At afskære forrentningen udgør et ekspropriativt indgreb i strid med Grundloven § 73.
• Ulovlig statsstøtte: Afgørelsen medfører en fordel for forbrugerne, som finansieres af den manglende forrentning af kommunalt ejet kapital. Dette udgør ulovlig statsstøtte i strid med artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsområde (TEUF).
• Manglende anvendelse af dispensation: Forsyningstilsynet undlod uberettiget at anvende dispensationsmuligheden i bekendtgørelsens § 11, som netop er tiltænkt situationer, hvor reglerne medfører væsentlige ulemper.

Forsyningstilsynets modsvar

Forsyningstilsynet fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at:

• Bekendtgørelsen er udstedt med den nødvendige hjemmel.
• At forrentningsgrundlaget kan blive 0 kr. var en forudset og tiltænkt konsekvens af reglerne.
• Der var ikke grundlag for dispensation, da situationen ikke var en "ikke tiltænkt eller forudsat" væsentlig ulempe.
• Klager havde ansvaret for at dokumentere, at der var grundlag for dispensation (f.eks. ved at bevise ekspropriation eller ulovlig statsstøtte), hvilket ikke var sket.