Afgørelse om offentlighedens adgang til vejforløb på Langeland ophævet

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Langeland og Forening 1 vedrørende Svendborg Kommunes afgørelse af 29. august 2022. Afgørelsen omhandlede offentlighedens adgang til et vejforløb på en ejendom i Langeland Kommune, hvor kommunen havde fundet, at adgangen lovligt kunne hindres i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 26 a, og at skilte med teksten ”PRIVAT” derfor var lovlige. Sagen blev indledt efter en borgerhenvendelse i 2021 om lovligheden af de opsatte skilte.

Ejendommen og vejforløbet

Ejendommen er beliggende på den østlige del af Langeland, ca. 800 m vest for Spodsbjerg, og består af flere matrikler med et samlet areal på ca. 265 ha i landzone. Det omtvistede vejforløb strækker sig fra Adresse 2 i nordvest, over ejendommen, og videre til Adresse 3 i sydøst. Vejforløbet er grusbelagt nord for bebyggelsen og har karakter af en markvej syd for. Det løber øst om ejendommens bebyggelse, passerer havearealer afgrænset af et levende hegn, og deler sig kortvarigt i to parallelle veje nær driftsbygninger, før de samles igen. Ved indkørslerne er der opsat skilte med ”PRIVAT” og en jernbom ved indkørslen fra Adresse 3.

Svendborg Kommunes afgørelse

Svendborg Kommune, i samarbejde med Langeland Kommune, traf afgørelse om, at offentlighedens adgang til vejforløbet lovligt kunne hindres. Kommunen begrundede dette med, at vejforløbet var inddraget til anden anvendelse og dermed lovligt nedlagt for offentlighedens færdsel før 2004, jf. Naturbeskyttelsesloven § 26 a. Kommunen vurderede desuden, at offentlighedens færdsel i særlig grad var til gene for ejendommens erhvervsmæssige udnyttelse, da vejforløbet hyppigt anvendes til landbrugsmæssig drift med store maskiner og lastbiler. Endvidere fandt kommunen, at færdslen i særlig grad kunne genere privatlivets fred ved beboelsesbygningen, da afskærmning ville skæmme ejendommen visuelt.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening og Forening 1 påklagede afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• Vejforløbet har væsentlig rekreativ værdi, da det forbinder Adresse 2 med kysten og strandengene syd for Spodsbjerg og giver adgang til et moseområde. Historiske kort viser langvarig anvendelse som rekreativ adgangsvej.
• Færdsel på vejforløbet er ikke i særlig grad til gene for privatlivets fred, da havearealer er tydeligt afgrænset, og beplantning slører indsyn til boligen.
• Offentlighedens adgang til vejforløbet er ikke lukket før 2004, da vejforløbet er synligt på luftfotos fra 1954 og frem.
• Kommunen har ikke tilstrækkeligt redegjort for, at færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen.
• Kommunen har ikke taget stilling til behovet for at lukke vejen af hensyn til dyre- og planteliv, og klager bestrider tilstedeværelsen af visse sjældne fuglearter i området.

Ejendomsejerens bemærkninger

Ejendommens ejer anførte, at Svendborg Kommunes afgørelse var en tilsynsafgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5, som efter Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1 ikke kan påklages. Ejeren fastholdt, at vejforløbet ikke er en offentlig rekreativ adgangsvej, og at færdslen i særlig grad generer privatlivets fred og den erhvervsmæssige udnyttelse. Ejeren fremhævede også behovet for at beskytte dyre- og planteliv på ejendommen, herunder ynglende havørn, rød glente og traner.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen og vurderet, om offentlighedens adgang til vejforløbet lovligt kan forbydes i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1. Nævnet har i overensstemmelse med praksis kunnet prøve den retlige subsumption af lovgrundlaget, selvom der var tale om en tilsynsafgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5, som normalt ikke kan påklages, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Vejforløbets karakter og placering

Nævnet fandt, at vejforløbet har karakter af en permanent menneskeskabt færdselsbane i det åbne land, da det tydeligt fremgår af historiske kort og luftfotos fra 1842-2024 og anvendes dagligt til landbrugskørsel og som adgangsvej til ejendommen. Området er præget af åbne marker og spredt bebyggelse.

Nedlæggelse før 2004

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at vejforløbet ikke kan anses for at være nedlagt forud for ikrafttrædelsen af Naturbeskyttelsesloven § 26 a den 1. oktober 2004. Nævnet lagde vægt på, at vejforløbet ikke fysisk er fjernet eller afspærret, således at hverken ejer eller offentlighed har været afskåret fra at benytte det. Anvendelse til landbrugskørsel før 2004 betragtes ikke som en nedlæggelse i lovens forstand.

Gene for privatlivets fred

Nævnet vurderede, at offentlighedens adgang til vejforløbet ikke i særlig grad generer privatlivets fred. Vejforløbet forløber ikke gennem ejendommens gårdsplads eller primære opholdsarealer, er ca. 26 m fra stuehuset og er i det væsentligste afskærmet af beplantning. Eventuelle gener adskiller sig ikke fra almindelige tilfælde ved andre vejforløb i det åbne land.

Gene for erhvervsmæssig udnyttelse

Et flertal i nævnet fandt, at offentlighedens adgang ikke er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen. Flertallet vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt godtgjort gener, der medfører faktiske konsekvenser for driften, såsom nødvendighed af omlægning eller særlige foranstaltninger. Vejforløbets placering adskiller sig ikke væsentligt fra andre landbrugsejendomme, og eventuelle gener kan imødegås ved almindelig agtpågivenhed. Flertallet bemærkede desuden, at en hindring af offentlighedens adgang kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.

Et mindretal fandt derimod, at adgangen var til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse, idet vejforløbet hyppigt anvendes til kørsel med tungt materiel, løber tæt forbi bebyggelsen, og gener ikke kan imødegås ved almindelig agtpågivenhed.

Beskyttelse af dyre- og planteliv

Nævnet fandt, at offentlighedens færdsel på vejforløbet ikke kan forbydes af hensyn til beskyttelsen af områdets dyre- og planteliv. Vejforløbet er primært omgivet af dyrkede marker og beplantning, og der er ikke særlige hensyn at tage til dyre- eller planteliv i området omkring vejen. Nævnet bemærkede, at den daglige kørsel med store landbrugsmaskiner sandsynligvis medfører en større påvirkning end offentlighedens færdsel til fods og på cykel.

Afgørelse

I overensstemmelse med flertallets vurdering ophæver Miljø- og Fødevareklagenævnet Svendborg Kommunes afgørelse af 29. august 2022. Nævnet fastslår, at der er offentlig adgang til det omhandlede vejforløb, og at denne adgang ikke kan hindres. Der er derfor ikke hjemmel til skiltning, der forbyder færdsel.