Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende sporbarhedsdokumentation

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag, hvor en fødevarevirksomhed påklagede Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende manglende sporbarhedsdokumentation. Indskærpelsen blev givet efter et kontrolbesøg den 16. september 2022, hvor virksomheden ikke kunne fremvise den nødvendige dokumentation for varer i en bil, der var bestilt af en kunde. Fødevarestyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke overholdt kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed artikel 18, stk. 2, jf. Lov om fødevarer § 58 a, stk. 1.

Virksomhedens klage og argumenter

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 29. september 2022 med argumenter om, at chaufføren ikke fik mulighed for at få tilsendt sporbarhedsdokumentation, og at følgesedler kan sendes forud for varerne. Klager oplyste, at følgesedlen lå derhjemme, og at chaufføren burde have haft mulighed for at kontakte kontoret for at fremskaffe et foto af følgesedlen, da alle ordrer oprettes elektronisk. Virksomheden mente, at dokumenterne kunne have været fremme inden for et minut, hvis chaufføren havde fået mulighed for at kontakte kontoret, og at styrelsen ikke oplyste om muligheden for at fremskaffe dokumenterne under kontrollen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var berettiget. Styrelsen henviste til sporbarhedsvejledningens afsnit 4.6, som fastslår, at sporbarhedsdokumentationen skal følge med varerne og ikke kan sendes forud eller efterfølgende. Styrelsen understregede, at samtlige oplysninger skal være tilgængelige uden unødig forsinkelse og på en struktureret og tilstrækkeligt organiseret måde, så de kan stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden på anmodning. Da oplysningerne ikke kunne fremvises inden kontrolbesøgets afslutning, vurderede styrelsen, at virksomheden ikke opfyldte kravet om tilgængelighed uden unødig forsinkelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 16. september 2022, dog med en præcisering af indskærpelsens ordlyd. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed artikel 18, stk. 2. Det blev lagt til grund, at virksomheden på kontroltidspunktet uomtvistet ikke kunne fremvise sporbarhedsdokumentation for varerne i bilen. Dette betød, at virksomheden ikke var i stand til at identificere, hvorfra fødevarerne var leveret, og at virksomhedens systemer og procedurer for at stille oplysningerne til rådighed ikke var tilstrækkelige.

Afvisning af klagepunkter

Nævnet vurderede, at det forhold, at Fødevarestyrelsen ifølge klager ikke eksplicit oplyste om muligheden for at fremsende sporbarhedsdokumentation under kontrollen, ikke kunne føre til et andet resultat. Ansvaret for at kunne identificere og stille oplysninger til rådighed på anmodning påhviler virksomheden selv. Ligeledes kunne den eftersendte dokumentation ikke føre til indskærpelsens bortfald, da Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed artikel 18, stk. 2, ikke giver mulighed for eftersendelse af sporbarhedsdokumentation; den skal kunne fremvises på styrelsens anmodning.

Præcisering af indskærpelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserede indskærpelsens ordlyd til at følge ordlyden af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed artikel 18, stk. 2. Den nye ordlyd er: ”Ledere af fødevarevirksomheder skal være i stand til at identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare. Til det formål skal der etableres systemer og procedurer, hvorved sådanne oplysninger kan stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.”