Dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen - hjemvisning pga. manglende habitatvurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel af ca. 2.200 m² fra matrikel [matr.nr.1] til matrikel [matr.nr.2], beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse1] i Sønderborg Kommune. Arealet anvendes som parkeringsplads for en campingplads, der drives af klager.

Kystdirektoratet meddelte afslag i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Direktoratet begrundede afslaget med, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation, idet hovedparten af arealet lå inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje. Direktoratet frygtede desuden, at en dispensation ville kunne medføre ændringer i kystlandskabet og skabe uhensigtsmæssig præcedens. Kystdirektoratet havde ikke foretaget en vurdering af potentielle påvirkninger af det nærliggende Natura 2000-område nr. 197 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als, eller af beskadigelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for dyrearter omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivets bilag IV).

Klagers argumenter

Klager, repræsenteret ved konsulent, påklagede afgørelsen den 19. september 2022 med følgende hovedpunkter:

• Arealoverførslen ville ikke medføre en faktisk ændring af kystlandskabet, da arealet fortsat ville blive anvendt som parkeringsplads.
• Formålet med overførslen var at fremtidssikre campingpladsen og sikre muligheden for friluftsliv.
• Arealet er beliggende væk fra vandet, og eksisterende bebyggelse skærmer indblikket.
• Den samlede udvidelse af campingpladsens areal ville kun udgøre 3,22 %.

Klager præciserede, at ansøgningen alene sigtede mod en berigtigelse i matriklen, så de fysiske forhold stemte overens med ejerskabet, og at arealets anvendelse ikke påtænktes ændret. Kystdirektoratet bekræftede en tidligere dispensation til en cykelsti i området, men fandt den ikke sammenlignelig med den aktuelle sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afslag af 26. august 2022 til en dispensation for arealoverførslen. Sagen blev hjemvist til Kystdirektoratet med henblik på, at direktoratet skulle foretage en habitatvurdering.

Nævnet fandt, at der kunne meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at arealoverførslen ikke ville medføre faktiske ændringer i anvendelsen af det strandbeskyttede areal, og at der var tale om et beskedent areal i forhold til den modtagende ejendom. Desuden var arealet beliggende landværts eksisterende bebyggelse, og nævnet vurderede, at en dispensation kun ville have en meget begrænset præcedensvirkning.

Krav om habitatvurdering

Det var dog en forudsætning for dispensationen, at det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivets bilag IV). Da Kystdirektoratet ikke havde foretaget denne vurdering, hjemviste Miljø- og Fødevareklagenævnet sagen til Kystdirektoratet for at få den påkrævede vurdering foretaget.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.