Medhold i klage over nedsat tilskud grundet tvist om forpagtningsaftale

En landbruger søgte om tilskud til målrettet kvælstofregulering for planperioden 2021/2022. Landbrugsstyrelsen traf afgørelse om at nedsætte det tilskudsberettigede areal og landbrugerens kvælstofkvote, da styrelsen vurderede, at landbrugeren ikke havde rådighed over de ansøgte arealer ved ansøgningsfristen.

Tvist om forpagtningsaftale

Baggrunden for afgørelsen var en tvist om forpagtningen af de pågældende arealer. Landbrugeren havde forpagtet jorden siden 2018, men efter bortforpagterens død i december 2020 opstod der uenighed med boet om forpagtningsaftalens gyldighed for 2020/2021. Boet havde efterfølgende solgt ejendommen, og en ny forpagter havde også søgt om støtte til de samme arealer.

Klageren anførte, at den oprindelige skriftlige forpagtningsaftale var blevet mundtligt forlænget, og at han havde drevet jorden i efteråret 2020 ved at tilså og gøde arealerne. Til støtte for sin rådighed fremlagde han blandt andet:

• En markplan for 2021
• Et høstpantebrev for perioden 1. august 2020 til 31. juli 2021
• Kontoudtog, der viste betaling af forpagtningsafgift
• En leveringsmeddelelse for biogødning

Klageren havde desuden stævnet boet efter bortforpagteren for at få anerkendt forpagtningsforholdet. Landbrugsstyrelsen fandt ikke den fremlagte dokumentation tilstrækkelig til at bevise rådigheden på ansøgningstidspunktet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at landbrugeren havde den nødvendige rådighed over arealerne på ansøgningstidspunktet.

Nævnets vurdering af forpagtningsforholdet

Nævnet lagde vægt på, at det var uomtvistet, at klageren havde drevet jorden i efteråret 2020 ved at tilså og gøde arealerne. Dette, sammenholdt med den fremlagte dokumentation som høstpantebrev og markplan, godtgjorde efter nævnets samlede vurdering, at klageren forpagtede markerne ved ansøgningsfristen den 20. april 2021. Betingelsen i Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 16, stk. 1, nr. 6 var dermed opfyldt.

Nævnets vurdering blev yderligere understøttet af en efterfølgende kendelse fra skifteretten, som tillagde klageren rådighed over jorden i 2021. Som følge af denne kendelse havde Landbrugsstyrelsen selv anmodet om at få sagen hjemvist.

For så vidt angår boets opsigelse af forpagtningsaftalen, bemærkede nævnet, at aftalen ikke indeholdt bestemmelser om opsigelsesvarsel. Derfor skulle opsigelse ske med sædvanligt varsel i henhold til Tinglysningslovens § 3, stk. 1, hvilket betød, at opsigelsen ikke havde virkning for den pågældende periode.