Stadfæstelse af afgørelse om forskud på erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse vedrørende forskud på erstatning for permanent nedlukning af en minkvirksomhed. Klagen omhandlede fire besætninger beliggende i Karup J, Videbæk, Haderup og Ringkøbing.

Fødevarestyrelsen havde den 10. august 2022 truffet afgørelse om forskuddet, som var beregnet til 19.015.431,85 kr. Dette beløb var baseret på et pelsindeks på 93,540 for auktionerne i perioden 2017-2019 og et forskud på 40 kr. pr. hvalp pr. år i en 9-årig periode, jf. Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 1 og 2. Antallet af hvalpe var opgjort til henholdsvis 11.558, 5.200 og 125.120 for de tre aktive besætninger, mens den fjerde ikke havde hvalpe.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 6. september 2022. Hovedargumenterne var, at det anvendte pelsindeks ikke var retvisende og burde korrigeres. Klageren henviste til, at et oprindeligt beregnet pelsindeks for 2019-2020 på 97,557 var anvendt i andre sager om endelig skinderstatning og driftstabserstatning.

Klageren mente, at pelsindekset for begge virksomheder burde opgøres samlet, da de blev drevet ensartet med samme personale og avlsdyr. Der blev henvist til Bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink § 4, stk. 3, som åbner mulighed for korrektion af pelsindeks efter en konkret vurdering.

Det blev fremhævet, at kun en lille del af skindene (15,18 % i 2017, 8,58 % i 2018 og 0,70 % i 2019) var solgt gennem Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. (V1), mens hovedparten var solgt gennem andre auktionshuse (V2 og V3). Klageren argumenterede for, at det beregnede pelsindeks på 93,540 ikke afspejlede den faktiske skindkvalitet, som historisk og fremadrettet lå væsentligt over gennemsnittet, hvilket blev understøttet af et højt salg af avlsdyr. Klageren anmodede om et pelsindeks på 105 eller som minimum 100.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fastholdt, at forskuddet var beregnet korrekt i henhold til Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 2. Styrelsen henviste til, at pelsindekset for 2017-2019 skulle anvendes, som det var udarbejdet af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. med revisorerklæring, jf. Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 2, nr. 2. Styrelsen bemærkede, at den ikke havde hjemmel til at korrigere eller beregne et nyt pelsindeks, og at det alene var erstatnings- og taksationskommissionen, der kunne fastsætte et retvisende pelsindeks i forbindelse med den endelige nedlukningserstatning, jf. Bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 10. august 2022 om forskud på erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomheden. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering af pelsindeks

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen korrekt havde anvendt pelsindeks 93,540 ved beregningen af forskuddet. Dette skyldtes, at pelsindekset var udarbejdet af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. med en revisorerklæring uden væsentlige forbehold, som krævet i Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 2, nr. 2.

Nævnet konstaterede, at hverken bekendtgørelsen eller den øvrige lovgivning gav hjemmel til, at Fødevarestyrelsen eller nævnet kunne fastsætte et nyt pelsindeks for 2017-2019 eller korrigere det allerede fastsatte indeks. Dette gjaldt også, selvom klageren havde solgt hovedparten af sine skind gennem andre auktionshuse, eller på baggrund af oplysninger om skindkvalitet, indefrysning af skind eller frasalg af avlsdyr.

Nævnet henviste til, at det alene er erstatnings- og taksationskommissionen, der efter en konkret vurdering kan korrigere pelsindekset, jf. Bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink § 4, stk. 3. Derfor fandt nævnet heller ikke anledning til at behandle spørgsmålet om sammenlægning af pelsindeks for klagers minkvirksomheder, da dette blev anset for en korrektion.

Beregning af forskud

Nævnet fandt, at klageren var berettiget til forskud på erstatning for permanent nedlukning baseret på de opgjorte antal hvalpe (11.558, 5.200 og 125.120), som var uomtvistet. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens beregning af det samlede forskud på 19.015.431,85 kr.

Nævnet bemærkede endeligt, at det ikke er muligt at foretræde for nævnet i forbindelse med behandlingen af en klagesag.