Planklagenævnets afvisning af klage over Kolding Kommunes beslutning om ikke at håndhæve servitut vedrørende udnyttelsesgrad

Kolding Kommune traf den 10. august 2022 en beslutning om ikke at håndhæve en servitutbestemmelse vedrørende udnyttelsesgrad på ejendommen [A1]. Servitutten, dateret 4. maj 1966, omhandler udnyttelsesgrad og var relevant i forbindelse med en byggetilladelse til ombygning af ejendommen, herunder etablering af en udnyttelig tagetage. Kommunens beslutning indebar, at den ikke ville anvende sin beføjelse efter Planloven § 43 til at håndhæve servitutten.

En nabo klagede den 4. september 2022 over kommunens beslutning, og klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 4. oktober 2022. Klageren anførte, at der var tale om en væsentlig overskridelse af servitutten, hvilket medførte betydelige indbliks- og støjgener.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede dog, at en kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut efter Planloven § 43 ikke udgør en afgørelse i planlovens forstand, og den kan derfor ikke påklages til Planklagenævnet. Kommunen har et skønsmæssigt råderum til at beslutte, om den ønsker at håndhæve sådanne bestemmelser.

Da Kolding Kommune havde besluttet ikke at håndhæve servitutten og dermed ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Klageren blev henvist til at anlægge et civilretligt søgsmål ved domstolene, hvis vedkommende ønskede at få efterprøvet, om ombygningen var i strid med servitutten.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Kolding Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut.

Begrundelse for afvisning

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En kommunes beslutning om ikke at anvende sin beføjelse til at håndhæve bestemmelser i en privatretlig servitut efter Planloven § 43 er ikke en afgørelse efter planloven. Kommunen har et skønsmæssigt råderum til at beslutte, om den ønsker at håndhæve servitutbestemmelser.

Da Kolding Kommune i dette tilfælde havde besluttet ikke at håndhæve servituttens bestemmelser, havde kommunen ikke truffet en afgørelse, der kunne påklages til Planklagenævnet. Klageren må derfor anlægge et civilretligt søgsmål ved domstolene, hvis vedkommende ønsker at få efterprøvet, hvorvidt den ansøgte ombygning er i strid med servitutten.

Afsluttende bemærkninger