Stadfæstelse af afgørelse om tilbagekaldelse af indvindingstilladelse til havevanding

Sagen omhandler Billund Kommunes afgørelse af 11. august 2022 om tilbagekaldelse af en tilladelse til indvinding af grundvand til havevanding fra en boring beliggende i Grindsted. Tilladelsen, der blev meddelt i 2016, skulle oprindeligt udløbe i 2031. Kommunens beslutning var baseret på nye undersøgelser fra Region Syddanmark, som indikerede, at forureningsfanen fra den gamle Grindsted losseplads havde spredt sig længere og i en mere nordlig retning end hidtil antaget. Dette førte til etableringen af en forbudszone for havevanding i det berørte område. Kommunen henviste til Vandforsyningsloven § 2 og Vandforsyningsloven § 20 som hjemmel for tilbagekaldelsen, med det formål at forhindre fremtidig kontakt med forurenet vand. Ejendomsejeren blev tilbudt en kompensation på 5.000 kr. for den tilbagekaldte tilladelse.

Klagerens anbringender

Ejendommens daværende ejer, og senere de nye ejere, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. september 2022. Klager anførte, at Billund Kommune ikke havde dokumenteret forurening eller risiko for forurening af grundvandet i seks meters dybde, hvorfra der blev indvundet vand. Det blev også fremført, at der ikke var gældende grænseværdier for de konstaterede farmaceutiske stoffer i overfladevand, hvilket gjorde anvendelsen af boringen uproblematisk. Klager mente desuden, at tilbagekaldelsen var uproportional, da forurening kun var konstateret i 25-40 meters dybde, og at afgørelsen stred mod lighedsgrundsætningen, idet 27 markvandingsboringer i området, der indvinder større mængder vand til fødevareproduktion, ikke var blevet tilbagekaldt.

Billund Kommunes bemærkninger

Billund Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til Region Syddanmarks undersøgelser fra 2021 og delkonklusionen fra april 2022, som bekræftede forureningsfanens udbredelse ind under den sydlige del af Grindsted by. Kommunen vurderede, at selvom de højeste koncentrationer af forurening blev fundet i dybere lag (10-40 meter), kunne vandindvinding fra haveboringer ændre de hydrauliske forhold og trække forurenet vand op til terrænnært grundvand. Kommunen påpegede, at der ikke var væsentlige beskyttende geologiske lag, der adskilte det øverste grundvand fra dybere lag. Med henvisning til fund af farmaceutiske stoffer og klorerede opløsningsmidler prioriterede kommunen borgernes sundhed. Styrelsen for Patientsikkerhed støttede kommunens forbud og anbefalede, at anvendelse af vand fra private havevandingsboringer i det berørte område ophørte grundet risiko for sundhedsfare. Vedrørende lighedsgrundsætningen anførte kommunen, at forbuddet gjaldt alle boringer inden for forbudszonen, og at de af klager nævnte markvandingsboringer var beliggende uden for denne zone og derfor ikke var sammenlignelige tilfælde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Billund Kommunes afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsen til indvinding af grundvand til havevanding. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Vandforsyningsloven § 20, der omhandler tilladelser til vandindvinding, og Vandforsyningsloven § 2, som fastsætter lovens formål, herunder beskyttelse af vandforekomster og sikring af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning.

Nævnets vurdering af tilbagekaldelsen

Nævnet fandt, at Billund Kommunes afgørelse om tilbagekaldelse var i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Der blev lagt vægt på, at der forelå nye faktiske oplysninger fra Region Syddanmarks undersøgelser fra 2022 og 2023, som ikke var tilgængelige ved meddelelse af den oprindelige tilladelse. Disse oplysninger dokumenterede en kraftig blandingsforurening i grundvandet under den af kommunen fastsatte forbudszone. Selvom de højeste koncentrationer af forurenende stoffer blev fundet i dybere grundvandslag (10-40 meters dybde), vurderede nævnet, at indvinding af vand fra det øverste grundvand kunne ændre grundvandets strømning og derved trække forurenet vand op til havevandingsboringerne.

Sundhedsfare og proportionalitet

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde vurderet, at der var risiko for sundhedsfare ved anvendelse af vand fra havevandingsboringer i kontakt med forureningsfanen. Hensynet til menneskers liv, sundhed og velfærd blev anset for en tungtvejende interesse, som indgår i kommunens skøn ved udstedelse af tilladelser efter Vandforsyningsloven § 20, jf. Vandforsyningsloven § 2, stk. 1. Nævnet fandt tilbagekaldelsen proportional, da hensynet til sundhed vejede tungere end klagers udgift til vand til havevanding, især da klager allerede var tilsluttet almen vandforsyning.

Lighedsgrundsætningen

Klagerens anbringende om brud på lighedsgrundsætningen blev afvist, da de omtalte markvandingsboringer var beliggende uden for den etablerede forbudszone og dermed ikke var sammenlignelige tilfælde.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Vandforsyningsloven § 81, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.