Afslag på ændret anvendelse af sommerhus til helårsbolig inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler et afslag fra Kystdirektoratet på en ansøgning om dispensation til at ændre anvendelsen af et sommerhus til helårsbolig. Ejendommen er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen i landzone.

Sagens baggrund

Ejendommen, der ligger ved Genner Bugt, har et sommerhus opført i 1924. Huset blev oprindeligt anvendt som helårsbolig indtil 1961, hvorefter det blev overtaget af Grænseforeningen og anvendt til ferie- og rekreationsophold. I 2016 blev ejendommen solgt og har siden fungeret som et almindeligt sommerhus. Ejendommen er det eneste hus i området, der er registreret som sommerhus; de øvrige er helårsboliger.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 23. august 2022 afslag på dispensation. Direktoratet vurderede, at en ændring fra sommerhus til helårsbolig udgør en tilstandsændring, der kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1. Afslaget blev begrundet med, at helårsbeboelse typisk medfører en mere intensiv udnyttelse af kystområdet. Direktoratet lagde vægt på, at ejendommen har været anvendt som feriebolig siden 1961, og at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens.

Klagerens synspunkter

Ejeren klagede over afgørelsen og anførte flere punkter:

• Der burde have været foretaget en konkret vurdering af belastningen, da klager mente, at helårsbeboelse af en lille familie ville belaste området mindre end udlejning som sommerhus.
• Kystdirektoratet havde ikke lagt tilstrækkelig vægt på husets oprindelige status som helårsbolig.
• En nabo havde tidligere fået tilladelse til at genopføre et sommerhus som helårsbolig.
• Ejendommen er den eneste i rækken med status som fritidsbolig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse. Nævnet fastslår, at en ændret anvendelse af en bygning fra sommerhus til helårsbolig er en tilstandsændring, der kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1.

Nævnets retlige vurdering

Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kan ifølge Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 kun gives i særlige tilfælde. Denne bestemmelse administreres meget restriktivt for at beskytte kystlandskabet.

Nævnet finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation. Nævnet lægger vægt på følgende:

• En ændring til helårsbolig vil medføre en mere intensiv benyttelse af ejendommen og en øget belastning af naturen.
• Den omstændighed, at huset tidligere har været helårsbolig, tillægges ikke afgørende betydning, da det har været anvendt som sommerhus i over 60 år.
• En dispensation ville skabe en uhensigtsmæssig præcedens for lignende sager i kystnære områder.

Klagerens øvrige argumenter, herunder henvisningen til en nabosag om genopførelse, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnets afgørelse er endelig.