Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til husstandsvindmøller

Svendborg Kommune afslog den 11. august 2022 en ansøgning om landzonetilladelse til opsætning af to husstandsvindmøller på ejendommen [A1]. Ansøgeren klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommens forhold og kommuneplan

Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i Svendborg Kommunes kommuneplan 2021. Den ligger uden for kommuneplanens rammer og ca. 1 km fra kysten i kystnærhedszonen.

Kommuneplanens retningslinjer for husstandsmøller angiver, at møller på op til 25 m totalhøjde kan opstilles efter konkret afvejning, hvis de placeres maksimalt 30 m fra egen bebyggelse og som udgangspunkt minimum 150 m fra nabobeboelse. Retningslinjerne fremhæver også, at landskabelige interesser skal vægtes højt, og at møller som udgangspunkt ikke kan opføres i beskyttelsesområder eller i grupper.

De ansøgte husstandsvindmøller har en totalhøjde på 11,5 m hver. De ønskes opført ca. 5 m fra ejendommens vestlige skel med 10 m mellem møllerne. Placeringen er ca. 150 m fra den nærmeste bebyggelse på egen ejendom og ca. 45 m fra den nærmeste bebyggelse på nabomatriklen.

Kommunens afgørelse

Svendborg Kommune begrundede afslaget med, at møllerne ønskes opsat langt fra den øvrige bebyggelse på ejendommen, hvilket ikke overholder det gældende tilknytningskrav. Kommunen henviste til, at møller kun kan opsættes mere end 20 m fra bygninger, hvis der er en gældende kommuneplan, der udpeger området til vindmøller, hvilket ikke var tilfældet for det ansøgte område.

Planklagenævnet stadfæstede Svendborg Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse.

Planklagenævnets kompetence og krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1. Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 5 u, Planloven § 36, Planloven § 37 og Planloven § 38, fandt anvendelse i sagen, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Hensyn ved husstandsvindmøller i landzone

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1.

Vindmøller må kun opstilles i områder udpeget i kommuneplanen, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 1. Dog gælder dette ikke for husstandsmøller op til 25 m totalhøjde, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 8. Praksis definerer "umiddelbar tilknytning" som op til ca. 20 meter fra bebyggelsen, så møllen opfattes som en samlet enhed med ejendommens bebyggelse. Afslag gives typisk i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre negativ indvirkning kan udelukkes.

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er kystafhængige. Landzonetilladelse kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser skal tillægges særlig betydning.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet lagde vægt på, at møllerne ønskes placeret ca. 150 m fra den nærmeste bebyggelse på ejendommen, hvilket ville få dem til at fremstå som fritstående i det åbne land. Dette er i strid med kommuneplanens retningslinjer for husstandsmøller og den hidtidige praksis for "umiddelbar tilknytning". Selvom placeringen var begrundet med hensyn til en nærliggende flyveplads og undgåelse af nabogener, opvejede dette ikke den landskabelige påvirkning af de fritliggende møller.