Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte grundet konstateret forpagtningsforhold

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 11. maj 2022, som nedsatte klagers grundbetaling, grøn støtte og støtte til unge landbrugere for 2021. Nedsættelsen skyldtes, at Landbrugsstyrelsen vurderede, at klager ikke havde rådighed over de ansøgte arealer, da de var anmeldt af flere landbrugere, og klagers dokumentation blev anset for utilstrækkelig. Klager havde ansøgt om støtte til i alt 90,28 ha, herunder de omhandlede marker på 54,99 ha, som var genstand for overlap.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen nedsatte klagers støtteberettigede areal til 0,00 ha for grundbetaling og støtte til unge landbrugere. Styrelsen begrundede dette med, at klager ikke havde rådighed over de ansøgte marker ved ansøgningsfristen den 20. april 2021, hvilket er en betingelse for grundbetaling jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 4. Styrelsen henviste til, at den indsendte dokumentation primært beskrev den økonomiske situation og ikke tilstrækkeligt beviste rådighed. Arealafvigelsen på 54,99 ha udgjorde 155,82 % af det konstaterede areal på 35,29 ha, hvilket førte til en nedsættelse af støtten med 1,5 gange arealafvigelsen i henhold til Kommissionsforordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19 a, stk. 4, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1393 artikel 1, stk. 7. Den samlede reduktion og sanktion oversteg årets støtte, og det skyldige beløb ville blive modregnet i fremtidige betalinger i op til tre år, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 28, stk. 4.

Klagers anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 7. juni 2022 og anførte, at klager havde forpagtet jorden siden 2018, og at den var tilsået i efteråret 2020 og drevet på samme måde som tidligere år. Klager oplyste, at bortforpagteren døde i december 2020, hvorefter boet ikke ville anerkende forpagtningsaftalen for 2020/2021. Klager havde stævnet boet med påstand om, at forpagtningsaftalen var gyldig, og at en forpagtningsaftale ikke kræver skriftlighed. Klager udtrykte forståelse for, at Landbrugsstyrelsen ikke kunne afgøre tvisten, men mente, at sagen burde have været stillet i bero, eller at klager burde være blevet opfordret til at trække ansøgningen tilbage, frem for at pålægge en sanktion.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at klagers dokumentation for rådighed var utilstrækkelig, og henviste til, at en anden ansøger havde fremvist en skriftlig forpagtningsaftale indgået med boet. Styrelsen oplyste, at klager var blevet informeret om muligheden for genovervejelse af afgørelsen, hvis nye og væsentlige oplysninger fremkom.

Nye oplysninger under sagens behandling

Under sagens behandling anmodede Landbrugsstyrelsen den 25. januar 2023 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at hjemvise sagen til fornyet behandling. Dette skete på baggrund af en kendelse fra Skifteretten i Kolding af 20. januar 2023, som tillagde klager rådighed over jorden i 2021.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen og begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt klager forpagtede de omhandlede arealer ved ansøgningsfristen den 20. april 2021, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Nævnets vurdering af rådighed over arealer

Nævnet fandt, at klager havde rådighed over de omhandlede marker ved ansøgningsfristen den 20. april 2021, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 4. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Den skriftlige forpagtningsaftale af 1. april 2018 kunne forlænges.
• Klager havde mundtligt aftalt forlængelse for 2019 og 2020 med bortforpagteren.
• Klager drev jorden i efteråret 2020 ved tilsåning og gødskning, hvilket understøttes af fremlagte dokumenter som høstpantebrev, leveringsmeddelelse og markplan for 2021.
• Boet efter bortforpagteren havde ikke bestridt kendskabet til klagers aktiviteter på markerne i efteråret 2020.
• Skifterettens kendelse af 23. januar 2023, som tillagde klager rådighed over jorden i 2021, understøttede nævnets vurdering.
• Landbrugsstyrelsens anmodning om hjemvisning af sagen som følge af skifterettens kendelse.

Nævnet vurderede, at opsigelsen af forpagtningsaftalen via mail den 8. marts 2021 ikke ændrede resultatet. Da forpagtningsaftalen ikke indeholdt et opsigelsesvarsel, skulle opsigelsen ske med sædvanligt varsel jf. Tinglysningsloven § 3, stk. 1, 2. pkt.. Dette indebærer, at en opsigelse inden Sankt Hansdag 2021 først ville medføre fratrædelse den 1. maj 2022. Skifteretten havde desuden ikke fundet det bevist, at forpagtningsaftalen var ophævet eller opsagt i sommeren 2020.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 11. maj 2022 om nedsættelse af grundbetaling, grøn støtte samt støtte til unge landbrugere 2021 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.