Afslag på dispensation til genopførelse og udvidelse af helårsbolig inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til genopførelse og udvidelse af en helårsbolig inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [M1] Vinding By, Vinding, beliggende [A1], 7100 Vejle. Ejendommen ligger i landzone, i første række ud til Vejle Fjord, og er omfattet af den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje samt skovbyggelinjen. Den eksisterende bolig er på 119 m2 med et udhus på 30 m2.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte afslag den 13. juni 2022 i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 2. Ansøgningen vedrørte en ny bolig på 174 m2 med en dobbelt garage på 48 m2 og en overdækket terrasse på 18 m2, hvilket er væsentligt større end den eksisterende bebyggelse. Den nye bolig ønskedes placeret 5-10 m længere tilbage på grunden.

Kystdirektoratet vurderede, at det ansøgte byggeri med sin ensidige taghældning, lange facade mod kysten og gulv-til-loft vinduer ville fremstå væsentligt mere fremtrædende i landskabet end den nuværende bolig. Direktoratet fandt desuden, at dispensationsadgangen i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 2, som omhandler udvidelse af boliger af hensyn til medlemmer af husstanden med et væsentligt og varigt [F1], ikke fandt anvendelse, da klager ikke ejede ejendommen og ikke havde folkeregisteradresse på stedet. Direktoratet bemærkede, at bestemmelsen er tiltænkt ejeren og dennes familie i hustanden.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at den ansøgte bygning ville være mindre synlig end den nuværende, da den ville blive placeret længere tilbage og højere på ejendommen. Klageren fremhævede, at området i forvejen var påvirket af en jernbane og Vejlefjordbroen, og at den visuelle påvirkning derfor ikke ville blive væsentligt forøget. Klageren ønskede at gøre brug af muligheden for at bygge større af hensyn til [F1] og henviste til en lægeerklæring. Desuden påpegede klageren, at der var meddelt tilladelse til lignende forhold på andre ejendomme i området ([A3], [A4], [A6], [A7]). Klageren foreslog også kompromiser som at dreje huset 90 grader eller tegne et mindre hus for at imødekomme Kystdirektoratets bekymringer.

Kystdirektoratets bemærkninger til klagen

Kystdirektoratet fastholdt sin vurdering og bemærkede, at de sammenlignede sager ikke kunne føre til et andet resultat. Direktoratet oplyste, at tidligere dispensationer, som den på [A6], ikke var i overensstemmelse med den nuværende restriktive praksis for udvidelse af boliger inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje. Direktoratet henviste til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2018 stadfæstede et afslag på en tilbygning på [A4], og at en afgørelse fra 2008 stadfæstede et afslag på et projekt med væsentlig udvidelse af boligarealet på [A7].

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til genopførelse og udvidelse af helårsboligen. Afgørelsen blev truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4.

Vurdering af undtagelsesbestemmelser

Nævnet fandt, at det ansøgte projekt ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 2, da boligen ønskedes opført på en anden placering og var væsentligt større end den eksisterende bolig. Derudover fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at projektet ikke var omfattet af den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 2. Dette skyldtes navnlig, at klageren ikke ejede ejendommen og havde indgået en betinget købsaftale, samt at det ansøgte oversteg, hvad der kunne forventes efter denne bestemmelse.

Vurdering efter restriktiv dispensationspraksis

Projektet skulle herefter vurderes efter den sædvanlige, restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte hus ikke kunne anses for en genopførelse, da størrelsen (174 m2 hus, 48 m2 garage, 18 m2 terrasse mod eksisterende 119 m2 hus og 30 m2 udhus) og karakteren afveg væsentligt fra det eksisterende, og huset ønskedes opført på en anden placering.

Nævnet fremhævede den meget kystnære placering inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje, og at projektets omfang og fremtræden ikke var foreneligt med de hensyn, som strandbeskyttelseslinjen har til formål at varetage. Dette gjaldt uanset de trafikale forhold på stedet og den nære beliggenhed til Vejlefjordbroen. Det forhold, at den ansøgte placering lå længere tilbage på ejendommen og derved efter klagers opfattelse ville være mindre synlig, kunne ikke medføre en anden vurdering, da strandbeskyttelseslinjen også tilsigter at beskytte de bagvedliggende kystlandskaber.

Præcedens og tidligere praksis

Nævnet lagde endvidere vægt på, at praksis inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje er særlig restriktiv, og at en dispensation ville kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedens i lignende sager. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at nævnet ikke er bundet af Vejle Amts eller Naturstyrelsens dispensationspraksis, og at tidligere afvigelser fra praksis ikke kan begrunde et retskrav på en dispensation i den konkrete sag. Nævnet fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at de af klager nævnte sager ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet havde desuden tidligere meddelt afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til udvidelser og opførelse af bebyggelse i det konkrete område.