Planklagenævnets afgørelse om pligt til at anlægge sti i henhold til lokalplan nr. 15-005, Boligområde ved A2

Silkeborg Kommune afgjorde den 7. juli 2022, at kommunen ikke havde pligt til at anlægge en sti fra A2 til A1 i henhold til lokalplan nr. 15-005, Boligområde ved A2. En virksomhed, der udstykker grunde i lokalplanområdet, klagede over denne afgørelse. Sagen omhandlede primært spørgsmålet om kommunens pligt til at anlægge stien i medfør af lokalplanen. Planklagenævnet behandlede ikke det øvrige klagepunkt i sagen.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 15-005, Boligområde ved A2 i Sejling. Lokalplanen fastsætter i § 4.11, at "Sti e-f skal udlægges i en bredde af min. 5 m og skal anlægges med et befæstet areal med en bredde af min. 3 m." Det fremgår af § 4.4 og kortbilag 3, at sti e-f er placeret i delområde IV og forbinder lokalplanområdet med A1. Lokalplanens § 12.5 angiver, at udstykkeren har pligt til at overdrage fælles fri- og opholdsarealer samt veje og stier inden for delområde I, II og III til grundejerforeningen. En kommentar til § 12.5 lyder: "Silkeborg Kommune etablerer og drifter stiforbindelse i delområde IV."

Kommunens begrundelse

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at det ikke fremgår af § 4.11, at kommunen har pligt til at etablere og drive stien. Kommunen anførte desuden, at kommentaren til lokalplanens § 12.5 ikke er retligt bindende, da den ikke er en del af selve bestemmelsen. Ydermere henviste kommunen til, at der ikke er hjemmel i Planloven § 15, stk. 2 til at fastsætte en bestemmelse om, hvem der skal etablere og drive en sti, medmindre pligten påhviler en grundejerforening, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 17. Kommunen bemærkede endvidere, at udgifterne til anlæg af stien påhviler udstykkeren, da ny bebyggelse og anlæg ikke må tages i brug, før stien er etableret, jf. lokalplanens § 11.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at lokalplanens § 12.5 forpligter kommunen til at anlægge stien i delområde IV. Klageren anførte også, at selvom kommentaren til § 12.5 ikke måtte være retligt bindende, havde den skabt en berettiget forventning hos klageren om, at kommunen ville anlægge stien, hvilket burde betragtes som et forvaltningsretligt bindende tilsagn.

Planklagenævnet behandlede spørgsmålet om, hvorvidt kommunen i medfør af lokalplan nr. 15-005 har pligt til at anlægge stien. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnets vurdering af anlægspligt

Planklagenævnet vurderede, at Planloven § 15 indeholder udtømmende bestemmelser for, hvad der kan fastsættes i en lokalplan. Ifølge Planloven § 15, stk. 2, nr. 17 kan en lokalplan indeholde bestemmelser om grundejerforeningers ret og pligt til at etablere, drifte og vedligeholde fællesarealer og fællesanlæg. Der er imidlertid ikke hjemmel i planloven til at fastsætte bestemmelser om, hvem der skal etablere et fællesanlæg som en sti, når pligten ikke påhviler en grundejerforening. Sådanne bestemmelser er uden virkning og kan ikke håndhæves med hjemmel i planloven. På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at kommunen ikke med hjemmel i lokalplanen og planloven kan tilpligtes at etablere stiforbindelsen i delområde IV. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet tog ikke stilling til klagerens anbringende om, at kommentaren til lokalplanens § 12.5 havde skabt en berettiget forventning om kommunens anlægspligt, og at dette skulle betragtes som et forvaltningsretligt bindende tilsagn. Nævnet begrundede dette med, at spørgsmålet om kommunens forpligtelse i henhold til anden lovgivning ikke vedrører retlige forhold efter planloven, og nævnet har derfor ikke kompetence til at behandle dette.

Afgørelse og klagegebyr

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Silkeborg Kommunes afgørelse af 7. juli 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen.