Afslag på dispensation til nedlæggelse af dige stadfæstet trods påstand om fejlregistrering

Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til at nedlægge den vestlige del af et beskyttet dige. Digeafsnittet er beliggende i skellet mellem to matrikler i Sværdborg og er en del af et længere digeforløb, der markerer et ejerlavsskel.

Sagens forhistorie

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde to gange tidligere behandlet sagen. Begge gange blev kommunens afslag vedrørende den vestlige del af diget hjemvist til fornyet behandling. Nævnet pålagde kommunen at undersøge, om diget var registreret ved en fejl, da klageren hævdede, at der på strækningen altid havde været en grøft og ikke et dige. Kommunen skulle foretage nærmere undersøgelser af de faktiske forhold, herunder digets eksistens og udstrækning gennem tiden.

Kommunens afgørelse og klagen

Efter den seneste hjemvisning meddelte Vordingborg Kommune igen afslag den 30. juni 2021. Kommunen baserede sin afgørelse på en gennemgang af luftfotos fra 1993-2004, som viste et ca. 68 meter langt, vegetationsdækket dige. Kommunen lagde vægt på digets høje kulturhistoriske værdi som ejerlavsdige og dets betydning som levested og spredningskorridor for dyr og planter. Driftsmæssige og økonomiske interesser blev ikke anset for tilstrækkelige til at begrunde en dispensation.

Klageren anførte, at kommunen ikke havde foretaget de nødvendige undersøgelser, som nævnet havde krævet, og at afgørelsen var baseret på et forkert kortgrundlag, da der var en grøft på stedet. Klageren mente derfor ikke, at diget kunne reetableres uden at rørlægge grøften og opføre et dige, hvor der aldrig havde været et.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Vordingborg Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at kommunens undersøgelse baseret på luftfotos var tilstrækkelig til at oplyse sagen og imødekomme nævnets krav fra den tidligere hjemvisning.

Nævnets vurdering af digets eksistens

Nævnet foretog sin egen analyse af historisk kortmateriale og luftfotos. Det blev konstateret, at diget er vist på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992, hvilket er afgørende for beskyttelsen efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1. Gennemgang af luftfotos fra 1954 til 2004 viste et tydeligt dige nord for en afvandingsgrøft. Nævnet vurderede, at diget var blevet fjernet mellem 2004 og 2006 og inddraget i markdriften. Skyggekort fra 2005-2007 antydede desuden en forhøjning i terrænet, hvor diget var registreret.

På denne baggrund konkluderede nævnet, at der ikke var tale om en fejlregistrering, og at den vestlige del af diget var omfattet af beskyttelsen.

Vurdering af dispensationsmulighed

Miljø- og Fødevareklagenævnet var enig med kommunen i, at diget har betydelig bevaringsværdi. Da der kun kan dispenseres i særlige tilfælde, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, og da klagers ønske var begrundet i driftsmæssige hensyn, fandt nævnet ikke grundlag for at give en lovliggørende dispensation. Afgørelsen blev derfor stadfæstet.