Dispensation fra lokalplan til 9 boliger i Aarhus – delvis ophævelse af afgørelse

Aarhus Kommune meddelte den 2. juni 2022 dispensation fra flere bestemmelser i lokalplan nr. 449 til opførelse af 9 boliger på en ejendom ved Oddervej. Projektet indebærer opførelse af et rækkehus med 3 boliger og 3 dobbelthuse, samt udstykning af to eksisterende matrikler til 9 byggegrunde og et fællesareal. En nabo klagede over afgørelsen.

Projektets detaljer og dispensationer

Projektet omfattede opførelse af 9 boliger med etagearealer på 110-125 m² på grunde med arealer på 190-275 m². Kommunen dispenserede fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

• § 4, stk. 2: Krav om en minimumsgrundbredde på 15 m.
• § 7, stk. 8: Krav om kun én bolig pr. grund.
• § 7, stk. 9: Bebyggelsesprocent på maksimalt 30 for tæt-lav bebyggelse (projektet havde op til 34).
• § 7, stk. 12: Facadehøjde på maksimalt 3,5 m.
• § 7, stk. 30: Begrænsninger for terrænregulering.

Kommunen begrundede dispensationerne med, at projektet var i overensstemmelse med områdets karakter, som har en blanding af boligtyper, og at man ved at placere byggeriet i det kuperede terræn tog hensyn til naboerne.

Klagens hovedpunkter

Klageren anførte, at projektet var lokalplanpligtigt, at dispensationerne var i strid med lokalplanens principper, og at kommunen ikke havde et tilstrækkeligt oplyst grundlag for sin afgørelse (i strid med officialprincippet). Klageren henviste især til lokalplanens formål om at bevare og forstærke Skåde Landsbys karakter.

Planklagenævnet traf en afgørelse med et blandet resultat. Nævnet ophævede kommunens dispensation fra lokalplanens § 7, stk. 8, men fastholdt de øvrige dispensationer. Kommunens afgørelse gælder således fortsat, med undtagelse af den ophævede del.

Lokalplanpligt

Nævnet vurderede, at projektet ikke udløste lokalplanpligt efter Planlovens § 13, stk. 2. Begrundelsen var, at opførelsen af de 9 boliger ikke medførte en væsentlig ændring af det bestående miljø. Området er i forvejen præget af en blanding af tæt-lav boligbebyggelse og fritliggende enfamiliehuse, og det nye byggeri adskiller sig ikke markant i højde eller volumen fra eksisterende bebyggelse.

Vurdering af de enkelte dispensationer

Planklagenævnet fandt, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanens § 7, stk. 8, som tillader én bolig pr. grund. Da projektet indebar en udstykning til 9 selvstændige grunde med én bolig på hver, var en dispensation fra denne bestemmelse ikke nødvendig. Derfor blev kommunens afgørelse på dette punkt ophævet.

For de øvrige punkter – grundbredde (§ 4, stk. 2), bebyggelsesprocent (§ 7, stk. 9), facadehøjde (§ 7, stk. 12) og terrænregulering (§ 7, stk. 30) – fandt nævnet, at projektet var i strid med lokalplanen, og at dispensation derfor var påkrævet.

Hjemmel til at dispensere

Nævnet fastslog, at kommunen havde hjemmel til at dispensere, da de pågældende bestemmelser ikke udgør en del af lokalplanens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Der var tale om detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser, og formålsbestemmelsen var for generelt formuleret til at gøre dem til principper. At der blev givet flere dispensationer, gjorde ikke i sig selv afgørelsen ugyldig.

Officialprincippet

Planklagenævnet afviste klagepunktet om manglende sagsoplysning. Nævnet fastslog, at det ikke kan efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af projektets indvirkning på områdets bevaringsværdi, da dette er en del af det skøn, kommunen udøver ved tildeling af dispensationer.