Afgørelse om dispensation til delvis nedlæggelse af dige - Ophævelse og hjemvisning

Sagen omhandler en klage over Assens Kommunes afgørelse af 24. maj 2022, der meddelte dispensation til delvis nedlæggelse af et dige (D00.031.464) i skellet mellem matr.nr. [m1] og [m2]. Dispensationen blev givet i medfør af Museumslovens § 29 a, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2. Ansøgningen omhandlede fjernelse af 115 meter af diget i forbindelse med terrænregulering, etablering af en asfalteret plads og anlæggelse af en afskærmningsvold. Kommunen begrundede dispensationen med et driftsmæssigt behov og vurderede, at diget ikke havde særlig biologisk eller kulturhistorisk værdi, da det fremstod nedbrudt og stort set udvisket i landskabet. Kommunen vejledte om, at eventuelle fund af skjulte fortidsminder under jordarbejdet skulle medføre standsning af arbejdet og kontakt til det stedlige museum. Diget er beskyttet, da det fremgår af det senest reviderede 4 cm-kort fra før 1. juli 1992, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 1. Nævnet bemærker, at afgørelsen er endelig og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering af kommunens afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Assens Kommunes afgørelse led af væsentlige retlige mangler. Kommunens afgørelse indeholdt ikke en tilstrækkelig præcis beskrivelse eller illustration af projektets omfang og påvirkning af diget, hvilket gjorde det umuligt at vurdere nødvendigheden af at fjerne 115 meter af diget. Derudover manglede der fotos af diget til at dokumentere kommunens påstand om, at digets beskyttelsesværdier ikke længere var til stede.

Nævnet vurderede endvidere, at afgørelsen ikke indeholdt en tilstrækkelig beskrivelse og vurdering af digets kulturhistoriske værdi, som er et afgørende hensyn efter nævnets praksis. Selvom kommunen i sine bemærkninger til klagen anerkendte Slots- og Kulturstyrelsens faglige vurdering af digets kulturhistoriske værdi, blev dette ikke inddraget i vurderingen af dispensationen. Desuden var lovforarbejdernes angivelse af betydningen af driftsmæssige og økonomiske hensyn ikke indgået i den skønsmæssige afvejning af, om der var tale om et "særligt tilfælde", som krævet i Museumslovens § 29 j, stk. 2.

Arkæologisk undersøgelse og fortidsminder

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at der ikke var oplysninger i sagen om, at diget var beskyttet som fortidsminde efter Museumslovens § 29 a, stk. 2. Vedrørende klagers anbringende om arkæologisk undersøgelse fandt nævnet, at kommunens vejledning om at kontakte det stedlige museum ved fund af skjulte fortidsminder var i overensstemmelse med Museumslovens § 27, stk. 2. Nævnet præciserede, at det er museet, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt en arkæologisk undersøgelse er nødvendig, jf. Museumslovens § 25, stk. 2.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Assens Kommunes afgørelse af 24. maj 2022 om dispensation til delvis nedlæggelse af dige (D00.031.464) og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Kommunen skal i den fornyede behandling præcist angive projektets placering og påvirkning af diget, vurdere muligheden for at nedlægge en mindre strækning og inddrage digets kulturhistoriske værdi i vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde. Nævnet henleder desuden opmærksomheden på muligheden for at fastsætte vilkår om etablering af erstatningsdiger.