Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune afslog den 19. maj 2022 en ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af ejendommen på [adresse1]. Ansøgeren har klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen, der omfatter matriklerne [matr.nr.1], [matr.nr.2] og [matr.nr.3], ønskes opdelt i to selvstændige matrikler på henholdsvis 4.541 m² og 9.791 m². Den ligger i landzone og indeholder to enfamiliehuse. Området er udpeget som naturbeskyttelsesområde, værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab med kulturhistorisk og geologisk bevaringsværdi, hvor skovrejsning er uønsket ifølge kommuneplan 2021. Ejendommen er desuden omfattet af kommuneplanramme 8.1.46, Nybro, der udlægger området til større rekreativt område og boligområde. Ejendommen er også omfattet af fredningen for Bagsværd sø og Lyngby sø med omgivelser fra 2010 og ligger inden for søbeskyttelses- og skovbyggelinjen i henhold til Naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 17.

Sagens forhistorie og tidligere afgørelser

Sagen har en lang forhistorie med flere tidligere tilladelser og afslag:

• Tilladelser til staldbygning: Københavns Amt gav i 2000 landzonetilladelse til at ændre en eksisterende staldbygning til en selvstændig bolig. I 2001 blev der givet dispensation til bygningsmæssige ændringer efter Naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 17, hvilket blev stadfæstet af Naturklagenævnet.
• Ombygning og placering: I 2001 gav Hovedstadens Udviklingsråd landzonetilladelse til en fuldstændig ombygning af staldbygningen til en bolig på 232 m², hvilket Naturklagenævnet stadfæstede i 2002. I 2003 ændrede Naturklagenævnet et afslag fra Københavns Amt til en dispensation for en ændret placering af boligen. Nævnet bemærkede dog udtrykkeligt, at en tilladelse til bebyggelse ikke ville indebære en forventning om tilladelse til udstykning af ejendommen. Københavns Amt gav herefter landzonetilladelse til den ændrede placering i 2003.
• Ny tilladelse til større projekt: I 2006 gav Københavns Amt landzonetilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus til erstatning for staldbygningen, hvilket Naturklagenævnet stadfæstede i 2007. I 2009 gav kommunen byggetilladelse med et vilkår om, at udstykning ikke kunne forventes.
• Tidligere afslag på udstykning: Lyngby-Taarbæk Kommune afslog i 2011 landzonetilladelse til udstykning af ejendommen. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede afslaget i 2013 og fremhævede, at udstykning i landzone som udgangspunkt bør afslås for at undgå nye ejendomme i det åbne land, især i værdifulde kulturmiljøer. Nævnet vurderede, at en udstykning på sigt kunne ændre landskabskarakteren og være i strid med bevaringsinteresserne.

Kommunens aktuelle afgørelse

Lyngby-Taarbæk Kommune begrundede sit afslag i 2022 med, at der ikke er sket ændringer i kommuneplanen siden afslaget i 2011, og at planloven ikke er ændret væsentligt i forhold til de relevante bestemmelser. Kommunen vurderede, at en tilladelse til udstykning kunne medføre præcedens for naboejendomme med to boliger. Desuden mente kommunen, at selvom udstykningen ikke umiddelbart ville medføre fysiske ændringer, ville den med tiden kunne ændre landskabskarakteren og dermed stride mod bevaringsinteresserne i kulturmiljøet.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af ejendommen på [adresse1]. Nævnet har stadfæstet kommunens afgørelse, hvilket betyder, at afslaget opretholdes.

Planklagenævnets kompetence og undtagelser

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet har vurderet, at ingen af undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 finder anvendelse, og det ansøgte kræver derfor landzonetilladelse.

Begrundelse og planlægningsmæssige hensyn

Klageren anførte, at kommunens begrundelse for afslaget ikke var tilstrækkelig i henhold til Forvaltningslovens §§ 22 og 24. Planklagenævnet har vurderet, at kommunen har angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, herunder præcedens og de landskabelige påvirkninger. Kommunen henviste til Planlovens § 35, stk. 1 og begrundede afslaget med risiko for præcedens og en potentiel ændring af landskabskarakteren i et bevaringsværdigt kulturmiljø. Nævnet fandt, at kommunen hermed havde opfyldt kravene til begrundelse i Forvaltningslovens § 24, stk. 1 og Forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Afslag på landzonetilladelse til udstykning

Planklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning. Nævnet lægger vægt på følgende:

• Formål med landzonereglerne: Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Udstykning til boligformål skal som altovervejende hovedregel ske i områder udlagt til boligformål.
• Præcedensvirkning: Der lægges stor vægt på lovens almene formål, og hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager (præcedensvirkning).
• Tidligere afgørelser: Nævnet fremhæver Naturklagenævnets afgørelse fra 2003, hvor det udtrykkeligt blev anført, at en tilladelse til bebyggelse ikke ville indebære en forventning om tilladelse til udstykning af ejendommen. Etablering af vejadgang og overholdelse af byggelovens bestemmelser om fremtidig udstykning kan ikke medføre en tilladelse efter landzonereglerne.
• Landskabelige hensyn: En udstykning af ejendommen vil medføre en afledt ret til at opføre/udvide bebyggelse i henhold til Planlovens § 36 på begge ejendomme, hvilket vil bidrage til en udvikling i strid med planlovens formål om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Hensynet til fredningsbestemmelser og muligheden for servitutter kan ikke begrunde en tilladelse i denne sag.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende økonomiske konsekvenser eller sagsbehandlingstid, da disse vedrører privatøkonomiske forhold og isolerede sagsbehandlingsspørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at behandle. Disse spørgsmål kan eventuelt behandles af Ankestyrelsen, tilsynet med kommunerne.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.