Afslag på genoptagelse af sag om § 3-registrering af engarealer
Dato
14. november 2022
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
NBL - beskyttede naturtyper
Højdepunkt
Afslag på anmodning om genoptagelse af sag om registrering af beskyttet eng i Jammerbugt
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en klagesag vedrørende Jammerbugt Kommunes afgørelse af 25. maj 2011 om § 3-registrering af engarealer på to matrikler. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede den 15. maj 2012 kommunens afgørelse, hvorefter arealerne blev anset for beskyttet eng i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Ejendommens ejer anmodede den 2. juni 2022 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen. Anmodningen var begrundet i fremkomsten af nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning.
Jammerbugt Kommunes oprindelige afgørelse
Jammerbugt Kommune traf den 25. maj 2011 afgørelse om registrering af beskyttet eng på de omhandlede arealer. Baggrunden var en anmodning fra klager om arealernes § 3-status. Kommunen foretog besigtigelser den 31. marts 2011 og 31. april 2011, hvor der blev konstateret delvis omlægning, igangværende drænarbejder, græsning og forekomst af fugtigbundsarter som kærtidsel, tigger ranunkel, lav ranunkel og tagrør.
Kommunen vurderede på baggrund af luftfotos fra 1994-2010, at arealerne primært havde ligget som græsarealer med enkelte perioder med havre. På baggrund af besigtigelser og luftfototolkning vurderede kommunen, at dele af arealerne var beskyttet eng.
Natur- og Miljøklagenævnets oprindelige afgørelse
Jammerbugt Kommunes afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 23. juni 2011. Klager anførte, at naboarealer med samme drift var afregistreret, at arealerne ikke var så fugtige som anført, og at de før 1992 havde været omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år. Klager fremførte også sagsbehandlingsfejl.
Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet vurderede ud fra luftfotos fra 1960-2010, at arealerne ikke havde været omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år, hverken før eller efter Naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992. Nævnet fandt, at arealerne havde karakter af eng og var beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3. Klager blev anset for at være hørt i tilstrækkeligt omfang.
Begrundelse for anmodning om genoptagelse
Ejendommens ejer begrundede anmodningen om genoptagelse med nye oplysninger, der skulle dokumentere, at arealerne havde indgået i omdrift og været omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år. De nye oplysninger omfattede:
- Gamle ejendomsfotos fra 1958, 1963 og 1990, der angiveligt viste omlagte markarealer.
- Dræningskort fra 1958 og 1980, der dokumenterede fulddræning og nye dræn, som fortsat var funktionsdygtige.
- Jordprøver fra 1963, 1982, 1991, 1995 og 2004, der ifølge anmoder viste en jordbund, der ikke var typisk for beskyttet eng.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen
En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet udfald. Genoptagelse kan også ske ved væsentlige sagsbehandlingsfejl eller nye retlige forhold.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de fremlagte oplysninger ikke udgjorde nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der kunne begrunde en genoptagelse. Nævnet lagde vægt på følgende:
- Drænkort og jordprøver: Disse kan ikke dokumentere, at arealerne har været i omdrift hvert 7.-10. år. Kulturpåvirkede enge kan tåle dræning og tilførsel af næringsstoffer og mineraler.
- Ejendomsfotos: De fremlagte ejendomsfotos fra 1958, 1963 og 1990 blev ikke anset for nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Det afgørende er, om arealet opfyldte kriterierne for beskyttet naturtype ved Naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992.
- Luftfotos: De fremsendte luftfotos var allerede indgået i Natur- og Miljøklagenævnets oprindelige afgørelse af 15. maj 2012, hvor der blev foretaget en fortolkning af tilgængelige luftfotos fra perioden 1960-1964 til 2010. Der var således ikke tale om nye oplysninger.
Nævnet bemærkede, at uenighed i afgørelsens resultat ikke kan føre til genoptagelse. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Lignende afgørelser