Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for biomassevirksomhed efter genoptagelse

Planklagenævnet har genoptaget en sag vedrørende Aalborg Kommunes afgørelse om, hvorvidt indretning af en industrivirksomhed i en eksisterende landbrugsbygning krævede landzonetilladelse. Sagen omhandler en bygning på matr.nr. [F1] [A2] i Nibe, som tidligere blev anvendt som stald til malkekøer.

Planklagenævnets oprindelige afgørelse

Den 20. april 2022 ophævede Planklagenævnet Aalborg Kommunes afgørelse, idet nævnet fandt, at den anmeldte virksomhed ikke var undtaget fra kravet om landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at beslutningen om at nedlægge kvægbesætningen og etablere en industrivirksomhed syntes at være sammenhængende, og at bygningen derfor ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort som "overflødiggjort".

Anmodning om genoptagelse

Ejendommens bruger anmodede om genoptagelse af sagen den 16. juni 2022 med nye oplysninger. Anmoderen anførte, at ejendommen var købt som en forhenværende kreaturejendom fra et konkursbo, og at malkekvægbesætningen var ophørt inden den nye ejers overtagelse den 16. september 2019. Det blev fremhævet, at det fra starten var klart, at der ikke skulle være kvægbrug igen, og at bygningerne derfor var overflødiggjorte ved købstidspunktet.

Planklagenævnets beslutning om genoptagelse

Planklagenævnet vurderede, at de nye oplysninger om sagens forløb, herunder købet af ejendommen, var af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for et andet resultat. På den baggrund besluttede nævnet at genoptage sagen i henhold til sin pligt til at vurdere nye faktiske oplysninger.

Sagens oplysninger og kommunens afgørelse

Sagen vedrører bygning 13, en stald opført i 2007 på en landbrugsejendom på ca. 170 ha. Den 28. august 2020 anmeldte virksomheden en anvendelsesændring af bygning 13 til tørring og bearbejdning af afgasset biomasse. Anmeldelsen henviste til Planloven § 38 og Planloven § 37, stk. 1, med begrundelsen, at bygningen var overflødiggjort.

Aalborg Kommune traf den 23. september 2020 afgørelse om, at indretningen af industrivirksomheden ikke krævede landzonetilladelse. Kommunen henviste til, at virksomheden etableres i en bestående overflødiggjort bygning, der ikke om- eller tilbygges væsentligt, ikke er opført inden for de seneste 5 år, og ikke er opført uden landzonetilladelse som erhvervsmæssigt nødvendigt for en bedrift.

Planklagenævnet har på ny behandlet spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse i henhold til Planloven § 37, stk. 1.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Nævnet har foretaget en ny vurdering af sagen, idet der er lagt vægt på de nye oplysninger om ejendommens køb og ophøret af malkekvægbesætningen.

Generelt om overflødiggjorte landbrugsbygninger

Ifølge Planloven § 37, stk. 1, kan bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed m.v. uden landzonetilladelse. Dette forudsætter, at:

• Ejendommen er eller har været noteret som landbrugsejendom.
• Bygningen har været nødvendig for landbrugsdriften.
• Virksomheden etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, jf. Planloven § 37, stk. 1, nr. 1.
• Bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år, jf. Planloven § 37, stk. 1, nr. 2.
• Byggeriet ikke er opført uden landzonetilladelse som erhvervsmæssigt nødvendigt for en bedrift, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 og Planloven § 37, stk. 1, nr. 3.
• Der kun etableres én bolig i én af bygningerne, hvis der er flere, jf. Planloven § 37, stk. 4.
• Bygningerne ikke ligger inden for visse udpegede støjkonsekvensområder, jf. Planloven § 37, stk. 6.
• Der er foretaget en forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. Planloven § 38, stk. 1.

Planklagenævnets nye vurdering og afgørelse

Et enstemmigt Planklagenævn finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lægger til grund, at ejendommens malkekvægbesætning ophørte i forbindelse med den daværende ejers konkurs og inden den nye ejers overtagelse af ejendommen. Da bygningen som følge af konkursen ikke længere skulle anvendes til malkekvæg, og besætningen var sat ud, finder nævnet det sandsynliggjort, at bygningen reelt må anses for at være overflødiggjort efter Planloven § 37, stk. 1.

Formålet med undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, er at give mulighed for at udnytte de bestående værdier, som nedlagte driftsbygninger udgør.

Konklusion

Planklagenævnet stadfæster Aalborg Kommunes afgørelse af 23. september 2020 om, at indretning af virksomheden til tørring og bearbejdning af biomasse i den eksisterende bygning ikke kræver landzonetilladelse.

Afgørelsen er truffet af nævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er stadfæstet ved Byretten i Aalborgs dom af 5. juli 2024.