Afslag på dispensation til udvidelse af dagligvarebutik på grund af overskridelse af bruttoetageareal i lokalplan

En ejendomsejer klagede over Roskilde Kommunes afslag på dispensation fra en lokalplan til at opføre en 87 m² stor tilbygning til en eksisterende dagligvarebutik. Tilbygningen skulle bestå af et blomsterhus og et indgangstårn. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 261, som i § 3.1 fastsætter, at bruttoetagearealet til dagligvarer maksimalt må udgøre 2.000 m².

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at projektet ikke krævede dispensation, da der var tale om en omfordeling af et eksisterende, lovligt butiksareal fra kælder til stueplan, hvorved det samlede butiksareal forblev uændret. Desuden mente klageren at have en berettiget forventning om godkendelse, da kommunen i 2013 havde tilladt en lignende omfordeling af arealer.

Kommunens afgørelse

Roskilde Kommune vurderede, at tilbygningen ville udgøre en udvidelse af butiksarealet i strid med lokalplanens principper. Kommunen lagde vægt på, at de overdækkede arealer skulle medregnes i bruttoetagearealet, og at en dispensation ville være en væsentlig afvigelse fra lokalplanen, hvilket er i strid med Planloven § 19, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Roskilde Kommunes afgørelse og gav ikke medhold i klagen. Nævnet fandt, at det ansøgte projekt krævede dispensation fra lokalplanens § 3.1.

Beregning af bruttoetageareal

Planklagenævnet fastslog, at beregningen af bruttoetagearealet til butiksformål skulle ske efter de regler, der var gældende ved lokalplanens vedtagelse i 1993, hvilket vil sige Bygningsreglement 1982 (BR82). Ifølge BR82 skal overdækkede arealer, som det ansøgte blomsterhus, medregnes til etagearealet, hvis de udnyttes som butiksareal. Da det eksisterende butiksareal i forvejen overskred lokalplanens grænse på 2.000 m², ville tilbygningen medføre en yderligere overskridelse og dermed være i strid med lokalplanens § 3.1.

Omfordeling af areal er en planlægningsmæssig relevant ændring

Nævnet vurderede, at en omfordeling af butiksareal fra kælder til en ny tilbygning i stueplan udgør en planlægningsmæssigt relevant ændring. Det kan ikke betragtes som en fortsættelse af den eksisterende lovlige brug, da det indebærer opførelse af ny bygningsmasse. Da anvendelsesbestemmelsen i § 3.1 er en del af lokalplanens principper, kan der ikke dispenseres fra den, jf. Planloven § 19.

Ingen berettigede forventninger

Planklagenævnet afviste, at klageren havde berettigede forventninger. Den tidligere tilladelse fra 2013 vedrørte en omdisponering inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer uden nybyggeri. Den nuværende sag adskiller sig ved at omfatte opførelse af en tilbygning, og den tidligere sag kunne derfor ikke skabe en forventning om godkendelse af det nye projekt.