Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende tilladelse til bådlift i Hellerup

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afslag på en lovliggørende tilladelse til en eksisterende bådlift. Bådliften er placeret ud for en bade- og bådebro ved en ejendom i Hellerup, Gentofte Kommune. Sagen er behandlet efter Kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 2, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1. Klagen blev indbragt den 25. maj 2022 af ejendommens ejer. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Baggrund for sagen

Ejendommen, hvor bådliften er etableret, ligger cirka 78 meter syd for en havn og grænser direkte op til et areal ejet af Gentofte Kommune, der anvendes af en sejlklub. Kyststrækningen er tæt bebygget med flere ejendomme, der har bade- og bådebroer. Klager ansøgte den 18. maj 2020 om lovliggørende tilladelse til bådliften, som på det tidspunkt havde eksisteret i tre år og kun var opsat fra april til september.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 29. april 2022 afslag på tilladelsen. Direktoratet vurderede, at bådlifte udgør "faste anlæg" på søterritoriet, der kræver tilladelse, selvom de kun er opsat i dele af året. Kystdirektoratets praksis er som udgangspunkt at give afslag på bådlifte langs kysterne, da de anses for at virke dominerende i landskabet og skæmmende for andre brugere af søterritoriet.

Kystdirektoratet vurderede, at bådliftens placering ikke faldt ind under den mere lempelige praksis for bådlifte i eller lige op ad en havn, da den var placeret cirka 100 meter fra indsejlingen til havnen. Direktoratet lagde vægt på, at en bådlift får båden til at syne mere dominerende end en båd i vandet, og at den ville have en negativ visuel påvirkning af kystlandskabet.

Klagerens anbringender

Klager anførte navnlig, at:

• Kystdirektoratet havde truffet afgørelse ved skøn under regel, da der reelt ikke var foretaget en konkret vurdering, men et afslag baseret på en restriktiv praksis.
• Afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, da der var meddelt tilladelser til lignende forhold andre steder.
• Ejendommen var beliggende direkte op til en havn og burde derfor være omfattet af Kystdirektoratets lempelige praksis for bådlifte i eller lige op til en havn.

Klager henviste til, at området var tæt bebygget, og at bådliften ikke var dominerende i landskabet. Kystdirektoratet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at der var foretaget en konkret vurdering baseret på saglige hensyn efter kystbeskyttelsesloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 29. april 2022 om afslag på lovliggørende tilladelse til eksisterende bådlift ud for bade- og bådebro ved den pågældende ejendom i Hellerup.

Nævnets vurdering af retlige spørgsmål

Nævnet bemærkede, at klager over afgørelser efter Kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 2 og Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1 kun kan vedrøre retlige spørgsmål, såsom lovhjemmel og overholdelse af forvaltningsretlige principper. Spørgsmål om visuel dominans er skønsmæssige og kan derfor ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forbud mod skøn under regel

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at give klager medhold i, at forbuddet mod skøn under regel var tilsidesat. Nævnet lagde vægt på, at Kystdirektoratet havde foretaget en konkret, individuel og faglig vurdering af sagen, baseret på gældende praksis og lovens intentioner. Vurderingen inkluderede en besigtigelse af området og inddragelse af ansøgningsmateriale samt korrespondance.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt heller ikke, at Kystdirektoratet havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Nævnet lagde vægt på, at afslaget var baseret på en konkret vurdering af forholdene, herunder den visuelle påvirkning af området, og om direktoratets mindre restriktive praksis for havneområder var relevant. De af klager fremhævede sager, hvor der var meddelt tilladelse til bådlifte, blev ikke anset for sammenlignelige med den konkrete sag.