Afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af historisk dige

Sagen omhandler en lovliggørende dispensation meddelt af Haderslev Kommune til nedlæggelse af et dige. Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunens afgørelse

Haderslev Kommune meddelte den 2. maj 2022 en lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget D01.838.618. Kommunen blev i 2020 gjort opmærksom på, at diget var blevet fjernet. Lodsejeren ansøgte efterfølgende om dispensation og anførte, at der var tale om et markhegn uden sten og ikke et reelt dige. Kommunen baserede sin afgørelse på, at der var tale om en fejlregistrering, selvom den anerkendte digets landskabelige og biologiske værdi. Museum Sønderjylland havde i en udtalelse påpeget digets store kulturhistoriske værdi, da det fremgår af kort fra 1789 og sandsynligvis er endnu ældre.

Slots- og Kulturstyrelsens klage

Slots- og Kulturstyrelsen klagede over afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• Der forelå ikke et "særligt tilfælde", som kunne begrunde en lovliggørende dispensation efter Museumsloven § 29 j, stk. 2.
• Diget besad betydelig kulturhistorisk, landskabelig og biologisk værdi som et vejdige, der var en del af et ældre vejnet og fungerede som spredningskorridor i et åbent landskab.
• Kommunen havde ikke stillet vilkår om etablering af et erstatningsdige eller -biotop.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Haderslev Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til et afslag. Det betyder, at nedlæggelsen af diget var ulovlig.

Nævnets begrundelse

Nævnet fastslår, at diget er omfattet af beskyttelsen i Museumsloven § 29 a, stk. 1, da det var angivet på Geodatastyrelsens kortværk i den senest reviderede udgave før 1. juli 1992. En gennemgang af luftfotos fra 1945 til 1993 bekræfter, at diget eksisterede, og at der derfor ikke var tale om en fejlregistrering.

Nævnet tillægger diget en høj kulturhistorisk værdi. Det er lagt til grund, at diget er etableret senest i forbindelse med udskiftningen af Flovt før 1770 og potentielt er endnu ældre. Diget har desuden landskabelig og biologisk værdi.

For at dispensere fra beskyttelsen kræves der ifølge Museumsloven § 29 j, stk. 2 et "særligt tilfælde". Nævnet vurderer, at hensynet til landbrugsdrift, som var årsagen til nedlæggelsen, ikke udgør et sådant særligt tilfælde. Praksis for dispensation er yderst restriktiv, især for beskyttelsesværdige diger. En dispensation ville desuden kunne skabe en uønsket præcedens. På denne baggrund ændres kommunens afgørelse til et afslag.