Afgørelse om dispensation til slåning af beskyttet strandeng i Greve Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Greve Kommunes afgørelse af 12. april 2022. Afgørelsen gav dispensation til slåning af et areal syd for matr. nr. [M1] Hundige By, Kildebrønde, beliggende [A1], 2670 Greve.

Det omhandlede areal er et umatrikuleret område i landzone, placeret mellem Hundige Strand og en beboelsesejendom. Ifølge Danmarks Miljøportal er arealet registreret som beskyttet strandeng, omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Sagens forhistorie

Greve Kommune blev i 2017 opmærksom på, at arealet blev slået væsentligt ned. Efter et varsel om påbud ansøgte ejeren om dispensation til mekanisk klipning. Kommunen meddelte i oktober 2017 dispensation til seks årlige slåninger i perioden april til oktober med en minimumshøjde på 10 cm. Denne afgørelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og efterfølgende ændret til et afslag af Miljø- og Fødevareklagenævnet, da slåningen ikke blev anset for naturforbedrende.

Den påklagede afgørelse

Greve Kommune meddelte i april 2022 en ny dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Dispensationen tillod maksimalt fire årlige slåninger af arealet i vækstsæsonen (april til oktober) med en minimumshøjde på 15 cm. Slåning skulle ske med le eller buskrydder, og der måtte ikke anvendes kemisk eller manuel ukrudtsbekæmpelse eller gødskning.

Kommunen vurderede, at slåningen ville fremme den urteagtige vegetation og bidrage til en mangfoldig strandeng, forudsat at vilkårene blev overholdt. Kommunen mente desuden, at dispensationen ikke ville være i strid med formålet i Naturbeskyttelsesloven og ikke ville påvirke offentlighedens adgang efter Naturbeskyttelseslovens § 22. Der blev heller ikke vurderet at være påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter fra Habitatdirektivet.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at den nye dispensation ikke var en forbedring og ikke løste de problemer, der førte til det tidligere afslag. Klager fremhævede følgende punkter:

• Fire slåninger i vækstsæsonen (juni-september) ville hindre urteagtig vegetation i at blomstre og sætte frø.
• Der burde være tale om slæt med opsamling, ikke blot slåning.
• Vilkåret om slåningshøjde var svært at håndhæve.
• Hyppig slåning ville give området havekarakter og potentielt forhindre offentlig adgang.
• En så hård pleje ville skabe uheldig præcedens for fremtidige ansøgninger.
• Klager foreslog maksimalt tidligt høslæt i april og et sent slæt i slut august/september for at tillade urterne at blomstre og sætte frø, samt opsamling af det slåede materiale.

Greve Kommunes bemærkninger til klagen

Greve Kommune fastholdt, at slåning med le eller buskrydder ville fremme diversiteten på strandengen. Kommunen henviste til tidligere besigtigelser, der havde konstateret en række plantearter. Kommunen vurderede, at vilkårene ikke ville hindre vegetationen i at sætte blomster og frø, og at de nye vilkår passede til formålet om at holde vedplanter nede uden at give havepræg. Kommunen anerkendte bekymringen om præcedens, men understregede, at sagsbehandlingen altid følger enkeltssagsprincippet med en konkret vurdering i hver sag. Kommunen fremsendte desuden fotos, der viste orkidéen sump-hullæbe på arealet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet tog ikke stilling til spørgsmål om offentlighedens adgang efter Naturbeskyttelseslovens § 22, ejerforhold eller kommunens plejepligt efter Naturbeskyttelseslovens § 52.

Retligt grundlag og nævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 3, som forbyder tilstandsændringer af strandenge over 2.500 m². Plejeforanstaltninger, der går ud over almindelig opretholdelse af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selvom de sigter mod naturforbedring. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde, og praksis er restriktiv. En væsentlig økonomisk interesse er ikke tilstrækkelig, og dispensation må ikke skabe uheldig præcedens.

Nævnet fandt, at den ansøgte slåning gik ud over almindelig pleje og derfor krævede dispensation. Nævnet vurderede dog, at der ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Begrundelse for afslag

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på, at en slåning op til fire gange årligt ikke har en naturforbedrende funktion. Tværtimod vil en så hyppig slåning negativt påvirke plantearternes mulighed for at blomstre og sætte frø, hvilket vil medføre en ringere naturtilstand for strandengen. Nævnet fremhævede desuden sin restriktive praksis og risikoen for en uønsket præcedensvirkning i fremtidige sager, hvilket ville stride mod hensynet bag beskyttelsesordningen i Naturbeskyttelseslovens § 3.

Derudover bemærkede nævnet, at fotos fra kommunen viste tilstedeværelsen af orkidéen sump-hullæbe på arealet. Sump-hullæbe er fredet efter Artsfredningsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, hvilket forbyder beskadigelse eller fjernelse fra dens voksested. Arealet må derfor ikke slås i plantens vækstsæson uden forudgående dispensation fra Miljøstyrelsen.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Greve Kommunes afgørelse af 12. april 2022 om dispensation til slåning af arealet til et afslag. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.