Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om støjgener fra kunstgræsbane

Sagen omhandler en klage fra en gruppe omboende over støjgener fra kunstgræsbane 11 ved [F1] i Køge Kommune. Klagerne anførte, at boldbanen er anlagt for tæt på deres boliger, med kun 14 meters afstand til en af bopælene, hvilket er betydeligt mindre end de anbefalede afstande i Kløvermarksrapporten på mindst 35 m fra banens langside og 65 m fra banens korte side. De oplever støj fra tidlig morgen til sen aften, også i weekender, og op til 100 tilskuere ved kampe. Klagerne har desuden indsendt videoer og lydoptagelser, der illustrerer støjgenerne, med målinger op til 75 dB.

Køge Kommunes Afgørelse

Køge Kommune traf den 23. marts 2022 afgørelse om ikke at meddele påbud om nedbringelse af støjgener, med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3. Kommunen havde oprindeligt foretaget orienterende støjmålinger i september og oktober 2021, som viste overskridelser af den vejledende grænseværdi for virksomhedsstøj på 40 dB(A), med målinger op til 49,5 dB. Dette førte til, at kommunen fik udarbejdet et støjnotat af Rambøll.

Støjnotatet konkluderede, at støj fra fodboldtræning og idrætsaktivitet skulle vurderes ud fra en kriterieværdi på 55 dB(A), og at støjniveauet i skellet til klagernes ejendomme var acceptabelt med 53 dB. På baggrund heraf vurderede Køge Kommune, at støjgrænseværdien var overholdt, og der var derfor ikke grundlag for at meddele påbud. Kommunen anbefalede dog, at boldklubben og Kultur- og Idrætsafdelingen overvejede at opføre en støjskærm.

Klagerens Forslag og Yderligere Gener

Klagerne har foreslået alternative løsninger, herunder at flytte banen eller begrænse dens brug til vinterhalvåret (1. oktober til 31. marts) med henstilling om hensynsfuld adfærd. Udover støj har klagerne også anført gener fra lys og vildfarne bolde, der har forårsaget skade på ruder og tagrender.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Køge Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om nedbringelse af støjgener fra kunstgræsbanen. Nævnet konstaterede, at klageadgangen var åben, da Køge Kommune ejer boldbanen, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 23, i modsætning til hovedreglen i Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22.

Retlig Vurdering af Støjgrænser

Nævnet bemærkede, at en betingelse for at meddele påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3 er, at der er tale om væsentlige støjulemper fra organiserede aktiviteter. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet specifikke vejledende støjgrænser for idrætsanlæg, og vurderingen af væsentlig støjforurening fra eksisterende anlæg bør tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens generelle "Støjvejledning" fra 1984. Klagerens ejendomme ligger i et boligområde for åben og lav boligbebyggelse (områdetype 5), hvor de vejledende støjgrænser er:

Nævnet konstaterede, at Køge Kommune i sin afgørelse udelukkende havde forholdt sig til Kløvermarksrapporten og en grænseværdi på 55 dB(A) for kunstgræsbaner, og ikke til Miljøstyrelsens vejledning om kunstgræsbaner. Nævnet vurderede, at det er relevant at inddrage denne vejledning, når sagen omhandler støj fra en kunstgræsbane, og der træffes afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3. Denne manglende inddragelse udgjorde en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse.

Mangler ved Støjmålinger

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at Køge Kommunes orienterende støjmålinger manglede angivelse og begrundelse for ubestemtheden. Nævnet understregede, at ubestemtheden skal angives og begrundes, hvis orienterende støjmålinger skal danne grundlag for kommunens afgørelser.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Køge Kommunes afgørelse af 23. marts 2022 om ikke at meddele påbud om nedbringelse af støjgener fra kunstgræsbane 11, og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.