Dispensation til shelter inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til et shelter inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Karrebæksminde. Ejendommen, der er ca. 0,6 ha, ligger i landzone med direkte adgang til stranden og er delvist omfattet af den oprindelige og udvidede strandbeskyttelseslinje. Området er desuden en del af Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde (Habitatområde nr. H148 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F81).

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 17. december 2021 dispensation til etablering af et shelter i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Shelteret, der måler 2,4 x 3,6 m med et grønt tag, er tiltænkt at understøtte friluftslivet og vil være frit tilgængeligt for offentligheden. Kystdirektoratet vurderede, at projektet ikke væsentligt ville påvirke Natura 2000-området eller bilag IV-arter, da det er af begrænset karakter og lokaliteten ikke er et potentielt levested for disse arter. Dispensationen blev givet med vilkår om, at shelteret skal fjernes, hvis den omkringliggende bevoksning fjernes.

Klagen og dens indhold

Afgørelsen blev påklaget den 13. januar 2022 af Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling Storstrøm, og Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Næstved. Klagerne anførte, at:

• Det ansøgte ikke kan betragtes som en mindre foranstaltning til støtte for friluftslivet i overensstemmelse med gældende praksis.
• Kystdirektoratet ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området eller områdets bilag IV-arter, især i lyset af de mange årlige besøgende (ca. 15.000).
• En dispensation ville medføre en øgning i antallet af besøgende på bekostning af naturen og fuglelivet, hvilket er i strid med Natura 2000-beskyttelsen.

Klagerne fremhævede, at der allerede var flere bygninger på ejendommen til indkvartering, og at naturen led under den forøgede interesse for aktiviteter i området. De påpegede også, at der ikke var taget højde for påvirkningen af ejendommens dyreliv, herunder harer, rådyr og småfugle, samt yngle- og trækfugle.

Kystdirektoratets og ansøgers bemærkninger

Kystdirektoratet fastholdt, at Natura 2000-området ikke ville blive væsentligt påvirket, da der allerede var høj aktivitet med ca. 15.000 årlige besøgende og eksisterende overnatningsfaciliteter. Ansøger bemærkede, at et udendørs shelter med plads til fire personer ikke ville øge presset yderligere, da de fleste besøgende var der til kortvarige ophold. Ansøger anførte desuden, at dyrelivet ikke var påvirket, og at antallet af fugle tværtimod var forøget efter opsætning af fuglekasser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 17. december 2021 om dispensation til et shelter inden for strandbeskyttelseslinjen.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at det ansøgte shelter er omfattet af den lempelige adgang til dispensation for mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet. Dette er i overensstemmelse med lovbemærkningerne til ændringen af naturbeskyttelsesloven i 1994 (”kystloven”), som tillader beskedne opholdsfaciliteter til alment eller offentligt formål. Nævnet lagde vægt på shelterets begrænsede størrelse og omfang samt dets placering i et bevokset skovområde tæt på eksisterende bebyggelse. Den eksisterende høje aktivitet på stedet, med mange årlige besøgende, blev også inddraget i vurderingen.

Nævnet vurderede, at der ikke var landskabelige eller naturmæssige forhold, der talte afgørende imod dispensationen. Shelterets beskedne størrelse og placering ville ikke virke dominerende eller skæmmende i kystlandskabet.

Vurdering af Natura 2000 og bilag IV-arter

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at shelteret ikke ville indebære en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hverken alene eller i forbindelse med andre projekter. Nævnet lagde vægt på, at området allerede er velbesøgt, og at shelteret er af begrænset størrelse. Ligeledes fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at dispensationen ikke ville medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for arter, der fremgår af Habitatdirektivets bilag IV, da den ansøgte placering ikke er et potentielt levested for disse arter.

Nævnet fandt, at klagernes øvrige anbringender ikke kunne føre til et andet resultat.