Stadfæstelse af påbud om ændring af egenkontrolprocedurer vedrørende eksport

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens påbud om ændring af egenkontrolprocedurer vedrørende eksport på [adresse1]. Sagen omhandler en virksomheds håndtering af grise fra PRRS-positive besætninger og overholdelse af eksportkrav til Kina. Fødevarestyrelsen har tillagt klagen opsættende virkning.

Baggrund for påbuddet

Fødevarestyrelsen udførte et kontrolbesøg den 2. juli 2020, hvor det blev konstateret, at virksomhedens egenkontrolprocedurer ikke tilstrækkeligt beskrev afgrænsningen af produkter efter slagtning af grise fra PRRS-positive besætninger. Derudover var der mangler i procedurerne for, hvordan oplysninger i indenrigserklæringer og certifikater skulle sikres og korrigeres ved senere justeringer af vareafgrænsningen. Det blev bemærket, at virksomheden i oktober 2019 var blevet oplyst om PRRS i en besætning, hvorfra grise var slagtet den 3. og 10. oktober 2019. Virksomheden havde efterfølgende udarbejdet tillæg til indenrigserklæringer, der angav, at produkter med specifikke pakkedatoer ikke overholdt Kinas eksportkrav. Fødevarestyrelsen kunne ikke afvise, at varer med slagtedato den 3. oktober 2019 var sendt til Kina.

Fødevarestyrelsens vurdering

Fødevarestyrelsen vurderede, at virksomhedens egenkontrol ikke udførligt beskrev afgrænsningen af produkter efter slagtning af PRRS-positive grise, og at håndtering af krav om adskillelse og administration var utilstrækkelig. Styrelsen fandt, at der var risiko for, at mangelfulde procedurer og manglende ændring af indenrigserklæringer havde medført eksport af fødevarer til Kina, der ikke overholdt eksportkravene. Påbuddet blev givet i medfør af Fødevareloven § 52, stk. 1, samt Bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer § 4, stk. 1, Bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer § 5 og Bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer § 12.

Klagerens anbringender

Virksomheden påklagede afgørelsen den 12. oktober 2020 med flere anbringender:

• Afgørelsen var utilstrækkeligt begrundet.
• Der var ikke foretaget korrekt partshøring.
• Fødevarestyrelsen havde udvist retsfortabende passivitet.
• Der forelå ingen overtrædelse af reglerne.

Klageren anførte desuden, at sagsbehandlingen var sket med tilbagevirkende kraft efter en passiv periode fra Fødevarestyrelsens side, og at påbuddets ordlyd var uklar. Klageren mente, at Fødevarestyrelsen ikke havde udvist interesse i den kriseberedskabsprocedure, der var under udarbejdelse, og at styrelsen først mange måneder efter slagtningen af PRRS-grisene havde udført detaljeret kontrol. Klageren fastholdt, at den indførte procedure var tilstrækkelig, og at der ikke var sendt produkter fra PRRS-besætningen til Kina.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens påbud af 23. september 2020 om ændring af egenkontrolprocedurer vedrørende eksport.

Nævnets kompetence og indledende bemærkninger

Nævnet fastslog, at det ikke havde kompetence til at behandle klagepunkter vedrørende sagens forløb, Fødevarestyrelsens sagsbehandlingstid eller overholdelse af god forvaltningsskik, da disse ikke udgør afgørelser efter Fødevareloven § 58 a, stk. 1. Forholdet vedrørende fristen for efterlevelse af påbuddet blev anset for uaktuelt, da fristen var suspenderet.

Myndighedspassivitet

Nævnet fandt ikke, at Fødevarestyrelsen havde udvist myndighedspassivitet. Der var forløbet cirka 2,5 måneder mellem konstateringen af overtrædelsen den 2. juli 2020 og afgørelsen den 23. september 2020. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen ikke havde givet udtryk for accept af overtrædelsen i denne periode, og at klageren var blevet partshørt den 9. september 2020. Det blev bemærket, at Fødevarestyrelsens kontrol udføres som stikprøvekontrol, og manglende bemærkninger forud for kontrolbesøget den 2. juli 2020 var ikke udtryk for accept eller passivitet.

Officialprincippet og begrundelseskrav

Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen havde iagttaget officialprincippet, da styrelsen havde de fornødne oplysninger til at træffe afgørelse baseret på de eksisterende egenkontrolprocedurer. Styrelsen var ikke forpligtet til at spørge ind til konkrete forhold i klagers redegørelse, da påbuddet vedrørte de mangelfulde procedurer. Afgørelsen opfyldte desuden forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Begrundelsen indeholdt en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor egenkontrolprocedurerne blev anset for utilstrækkelige, herunder manglende detaljer om afgrænsning af produkter og håndtering af adskillelseskrav.

Partshøringsforpligtelsen

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen havde overholdt kravene til partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Klageren var blevet partshørt den 9. september 2020, og klagers bemærkninger fremgik af afgørelsen. Nævnet understregede, at der ikke er krav om, at partshøring skal foregå inden for en bestemt tidsmæssig tilknytning til kontrolbesøget, så længe parten gøres bekendt med sagens faktiske grundlag inden afgørelse. Partshøringsforpligtelsen omfatter ikke oplysninger om myndighedernes påtænkte sanktionsvalg.

Påbuddet af 23. september 2020

Nævnet vurderede, at påbuddet var en korrekt og proportional foranstaltning i medfør af Fødevareloven § 52, stk. 1 for at sikre overholdelse af Bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer § 12, stk. 1 og Bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer § 12, stk. 2, jf. Bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer § 5, stk. 1. Nævnet fandt, at klagerens egenkontrolprocedurer ikke sikrede og dokumenterede overholdelse af eksportbetingelserne til Kina, især vedrørende tidsmæssig adskillelse af slagtning af PRRS-positive grise og grise godkendt til eksport, når oplysninger om PRRS først kom efter slagtning. Procedurerne tog heller ikke højde for, hvordan oplysninger i indenrigserklæringer sikres ved senere justeringer. Påbuddet var ikke givet som følge af den utilsigtede slagtning eller potentiel afsendelse af kød, men på grund af de utilstrækkelige egenkontrolprocedurer. Nævnet fandt påbuddet rimeligt, nødvendigt og egnet, da dialog eller vejledning ikke ville have været tilstrækkelig til at få klageren til at ændre procedurerne, især i lyset af den potentielle risiko for Kinas nedlukning af eksport.