Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til afkortning og gennembrud af dige

Sagen omhandler en klage over Herning Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at ændre et beskyttet dige. Ejendommens ejer havde afkortet dige D00.140.488 med 2 meter i den vestlige ende og 19 meter i den østlige ende samt etableret to separate gennembrud på 3 meter hver på den midterste del af diget på matr. nr. [PKN1] Kideris Mølle, Rind, beliggende [A1], 7400 Herning. Disse ændringer var foretaget uden forudgående tilladelse.

Herning Kommune havde den 17. februar 2022 meddelt afslag på den ansøgte lovliggørende dispensation i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen begrundede afslaget med digets betydelige kulturhistoriske værdi som et ældre dige, der markerer et tidligere matrikelskel og er et af de få tilbageværende diger i området. Desuden fremhævede kommunen digets biologiske værdi som levested for mindre pattedyr, fugle og insekter, samt dets landskabelige værdi, da det fremstår markant og giver landskabet karakter.

Klager påklagede afgørelsen den 13. marts 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at ændringerne var små og ikke ville forringe digets visuelle udtryk eller kulturhistoriske fortælleværdi. Det blev fremhævet, at diget fortsat ville fremstå som et markant element, og at dets biologiske betydning som levested ville bevares, da det er beplantet med træer. Klager argumenterede for, at dispensationen ville medføre landbrugsmæssige fordele ved at lette passage for vandingsmaskiner, og at diget havde lav kulturhistorisk værdi, da det var et enkeltstående dige uden forbindelse til andre diger og endte midt i marken mod vest og i en vejgrøft mod øst. Klager ønskede lovliggørende dispensation, eventuelt for en begrænset periode på f.eks. 10 år.

Kommunens vurdering af digets værdi

Herning Kommune vurderede, at digets alder, form og betydning gav det en betydelig kulturhistorisk værdi. Diget markerede et tidligere matrikelskel og var et af de få tilbageværende diger i området. Kommunen bemærkede, at diget ifølge matrikelkortet fra 1817-1867 var anlagt i perioden 1867-1899, hvor en markvej blev nedlagt og et nyt matrikelskel oprettet.

Kommunen fremhævede også digets biologiske værdi, da træ- og buskbeplantede diger fungerer som skjul- og ynglested for mindre pattedyr, fugle, insekter og padder samt som ledelinje for flagermus. Selvom diget lå ved en trafikeret vej, udelukkede det ikke dets funktion som ledelinje. Diget blev vurderet til at have en høj biologisk værdi som levested, men en begrænset værdi som spredningskorridor. Endvidere havde diget landskabelig værdi, da det fremstod markant og bidrog til landskabets karakter, dimension og dybde.

Begrundelse for afslag

Herning Kommune vurderede, at der ikke forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Kommunen lagde vægt på, at praksis på området er restriktiv, og at rationel landbrugsdrift ikke er et væsentligt samfundsmæssigt hensyn. Kommunen anførte desuden, at marken fortsat kunne tilgås fra vest, og at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Endelig bemærkede kommunen, at diget lå mere end 6,9 km fra det nærmeste Natura 2000-område, og at et afslag ikke ville påvirke særligt udpegede naturtyper eller bilag IV-arter, men at en retablering ville genskabe en mindre biotop i et homogent miljø.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 1. Nævnet stadfæstede Herning Kommunes afgørelse af 17. februar 2022 om afslag på lovliggørende dispensation.

Beskyttelse af diger

Nævnet bemærkede, at Museumslovens § 29 a, stk. 1 er en forbudsbestemmelse, der har til formål at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor samt deres biologiske og landskabelige interesser. Bestemmelsen er udmøntet i Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4, hvorefter diger angivet på Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) fra før 1. juli 1992 er beskyttet. Da det omhandlede dige er angivet på dette kortværk, er det beskyttet efter museumsloven.

Nævnet lagde til grund, at diget er beskyttelsesværdigt. Dette blev især begrundet med, at diget er ældre, fremstår markant i marklandskabet og kan fungere som levested for mindre dyr og insekter. Praksis tilsiger, at det er tilstrækkeligt, at et dige er værdifuldt i blot én henseende (kulturhistorisk, biologisk eller landskabeligt).

Dispensation og praksis

Efter Museumslovens § 29 j, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra forbudsbestemmelsen. Nævnet understregede, at spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført indgreb som udgangspunkt behandles, som om der var ansøgt på forhånd. Ved vurderingen er det afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige. Lovens forarbejder og fast praksis viser, at driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser ikke er tilstrækkelige til at meddele dispensation, og at praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i forbindelse med landbrugsdrift er yderst restriktiv.

Nævnets samlede vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ud fra en samlet vurdering, at der ikke forelå sådanne særlige forhold, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Det ansøgte var begrundet i hensyn til landbrugets drift, hvor praksis er yderst restriktiv.
• Det var fortsat muligt at tilgå marken på begge sider af diget fra vest uden kørsel ad betydelig omvej eller lignende.
• De ansøgte tilstandsændringer ville medvirke til at sløre digets oprindelige længde og forløb, herunder sammenhæng med [A3] i øst.
• En dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede derfor Herning Kommunes afgørelse. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.