Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage fra grundejerforening vedrørende opsætning af infostander

Nordfyns Kommune meddelte den 7. juni 2021 byggetilladelse til opstilling af en infostander på en ejendom i Morud. Infostanderen skulle opføres med en højde på 4,6 meter og en bredde på 2,03 meter, med en skærm på 2,88 meter i højden og 1,92 meter i bredden. Kommunen vurderede, at infostanderen ikke ville påvirke omkringboende, da der var minimum 50 meter til bebyggelse og et højt beplantningsbælte, der ville afskærme den.

Grundejerforeningen [F2] påklagede afgørelsen den 20. februar 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede primært, at infostanderen blev oplevet som et stort, lysende reklameskilt opsat i et naturområde, og at den ville genere beboere i kuperet terræn. Foreningen anførte også, at der ikke var foretaget partshøring, da skiltet blev flyttet til den nuværende placering.

Nordfyns Kommune fastholdt den 31. januar 2022 sin vurdering og anførte, at Naturbeskyttelseslovens § 21 ikke fandt anvendelse på placeringen. Kommunen begrundede dette med, at arealet var beliggende i et kommuneplanlagt boligområde og overført til byzone. Kommunen vurderede, at arealet ikke kunne karakteriseres som åbent land eller naturområde, men derimod som randarealer, der skulle afskærme bagvedliggende bebyggelse. Det var kommunens opfattelse, at infostanderen ikke var opsat, hvor vejen dannede grænse mellem land og byområde, så den oplevedes på baggrund af åbent land.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Nordfyns Kommunes afgørelse om opsætning af infostanderen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde vægt på, at klager, Grundejerforeningen [F2], ikke var klageberettiget i den konkrete sag. Dette skyldes, at ejere af omkringliggende ejendomme og grundejerforeninger som udgangspunkt ikke er klageberettigede i sager efter naturbeskyttelsesloven, da nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet under loven. Dette følger af Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.

Nævnet vurderede endvidere, at der skulle foreligge særlige forhold for, at en grundejerforening kunne anses for at have en væsentlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, der gjorde den klageberettiget. Efter en gennemgang af Grundejerforeningen [F2]s vedtægter fandt nævnet, at foreningens formål ikke udtrykkeligt varetog hensyn til natur og miljø. Derfor havde klager ikke den fornødne væsentlige interesse i afgørelsen.

Tilbagebetaling af gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt som følge af afvisningen. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.