Godtgørelse til jobsøger efter afslag begrundet i russisk national oprindelse

Sagen omhandler en mand, der er født og opvokset i Rusland med russisk statsborgerskab, som i juli 2023 søgte en stilling som Senior Data Engineer hos en dansk virksomhed. På ansøgningstidspunktet var klager bosiddende i Polen med gyldig opholdstilladelse. Efter at have indsendt sin ansøgning modtog klager en henvendelse fra virksomhedens direktør, der udtrykte interesse for hans baggrund og ønskede at beramme en samtale.

Kort efter modtog klager imidlertid en meddelelse fra virksomhedens tekniske teamleder. Teamlederen, der selv var fra Ukraine, oplyste, at han havde bemærket, at klager havde studeret i Rusland. Han anførte direkte, at det ville være ubehageligt for ham at arbejde sammen med en russer, og han afviste på den baggrund klagers ansøgning.

Parternes argumenter og de faktiske omstændigheder

Klager forsøgte efterfølgende at forklare sin situation over for virksomheden. Han anførte, at hans studievalg ikke var et udtryk for politisk støtte til det russiske styre, og at han personligt havde oplevet undertrykkelse og chikane i Rusland grundet sin politiske overbevisning og ikke-russiske etnicitet, hvilket var årsagen til, at han havde forladt landet længe før krigens udbrud.

Indklagede gjorde under sagen gældende, at der ikke var tale om et ansættelsesforhold, men derimod en dialog om indkøb af konsulentydelser fra klagers personlige selskab. Virksomheden henviste desuden til:

• De omfattende internationale sanktioner mod Rusland og russiske selskaber.
• At det som IT-virksomhed var umuligt at samarbejde med russisk-tilknyttede parter.
• At klager ikke havde retlig interesse i sagen, da han var bosiddende i Polen og manglede dansk CPR-nummer.

Klager fastholdt derimod, at stillingsopslaget entydigt beskrev en fuldtidsstilling med fysisk fremmøde, faste lønvilkår og bonusordninger, hvilket karakteriserer et klassisk lønmodtagerforhold omfattet af de arbejdsretlige beskyttelsesregler.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede havde overtrådt Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Nævnets vurdering af kompetence og retlig interesse

Indledningsvist afviste nævnet virksomhedens påstand om, at sagen skulle afvises. Nævnet slog fast, at klager havde en retlig interesse, da han havde søgt en konkret stilling i Danmark hos en dansk virksomhed. Det forhold, at han boede i Polen og ikke havde et dansk CPR-nummer, udelukkede ikke nævnets kompetence.

Begrundelse for diskrimination