Afgørelse om offentlig adgang til markvej i Svendborg Kommune ophæves

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Svendborg, vedrørende Svendborg Kommunes afgørelse af 26. januar 2022. Afgørelsen fastslog, at en adgangsvej på matr. nr. [Matrikelnummer 1], beliggende [Adresse 1], 5700 Svendborg, var en privat indkørsel uden offentlig adgang. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. februar 2022.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Det blev fremhævet, at den omhandlede markvej fører til et uopdyrket eng- og strandområde, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 22 og Naturbeskyttelseslovens § 24. Klageren mente desuden, at udlægning af perlegrus på en del af vejen udgjorde en form for skræmmeskiltning, og at vejen, som er matrikuleret som en fælles markvej, ikke lovligt kunne nedlægges. Klageren ønskede, at den del af vejen, der var belagt med perlegrus, skulle retableres til en offentligt tilgængelig markvej.

Svendborg Kommunes afgørelse og begrundelse

Svendborg Kommune behandlede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 26 og Naturbeskyttelseslovens § 26 a. Kommunen vurderede, at ændringen af belægningen fra markvej til ral, sammen med tidligere opsatte skilte, havde til hensigt at hindre offentlighedens adgang. Kommunen mente, at strækningen var ændret til en privat indkørsel og nedlagt som markvej i 1999, altså før ikrafttrædelsen af Naturbeskyttelseslovens § 26 a i 2004, og derfor var lovligt nedlagt. Ejeren af ejendommen oplyste, at skiltningen oprindeligt blev opsat på grund af gener fra fodgængere og cyklister fra en nærliggende campingplads.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse i sagen og ophæver Svendborg Kommunes afgørelse af 26. januar 2022.

Retligt grundlag og nævnets vurdering

Nævnet vurderede sagen ud fra Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, som fastslår, at veje og stier i det åbne land er åbne for færdsel til fods eller på cykel, medmindre ejeren ved skiltning forbyder færdslen under specifikke omstændigheder. Desuden blev Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1 anvendt, som omhandler nedlæggelse af gennemgående veje og stier, der fører til visse naturtyper eller udsigtspunkter, og som kræver skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen fire uger før nedlæggelsen. Denne bestemmelse trådte i kraft den 1. oktober 2004.

MFKN fandt, at det omhandlede stiforløb har permanent, menneskeskabt karakter og er beliggende i det åbne land i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 26. Nævnet lagde vægt på, at historiske målebordsblade (1842-1971) og luftfotos (1954-2023) viser en gennemgående passage fra [Vejnavn 1] til de bagvedliggende naturområder. Det samlede forløb anvendes desuden som sti af både lokale og besøgende.

Stiens karakter og nedlæggelse

Nævnet fastslog, at området, hvor stien ligger, er præget af dyrkede marker og skov, og at den eneste bebyggelse er samlet langs [Vejnavn 1]. Dette understøtter, at området skal karakteriseres som åbent land. Det forhold, at en del af stiforløbet fungerer som adgangsvej til ejendommen, ændrer ikke på dens status som offentlig sti, da den fortsætter forbi ejendommen og ikke udelukkende fungerer som indkørsel.

MFKN fandt endvidere, at stiforløbet over ejendommen ikke kan anses for at være effektivt nedlagt før ikrafttrædelsen af Naturbeskyttelseslovens § 26 a den 1. oktober 2004. Dette skyldes, at adgangen til den øvrige del af stien ikke er blevet fysisk hindret, og offentligheden fortsat har anvendt stiforløbet, uanset udlægningen af ral omkring 1999. Stien fremstår desuden fortsat som en del af det samlede stiforløb set fra [Vejnavn 1].

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse af 26. januar 2022 om offentlighedens adgang over matr. nr. [Matrikelnummer 1], beliggende [Adresse 1], 5700 Svendborg. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.