Afgørelse om dispensation til nedgravning af jordvarmeslanger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Mariagerfjord Kommunes afgørelse om dispensation til nedgravning af jordvarmeslanger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på en ejendom i Mariager. Ejendommen er beliggende ca. 1,6 km øst for Mariager og 1 km syd for Mariager Fjord, og størstedelen af arealet er omfattet af en 100 m beskyttelseslinje fra en langhøj (gravhøj) fra oldtiden.

Mariagerfjord Kommune meddelte den 27. januar 2022 dispensation til etablering af et jordvarmeanlæg på 12 kW, der dækker et grundareal på 600 m² med slanger nedgravet i 1 meters dybde. Kommunen begrundede dispensationen med, at anlægget ville blive placeret under terræn og derfor ikke påvirke indsyn til gravhøjen eller medføre permanent terrænregulering. Kommunen vurderede desuden, at anlægget ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 22. februar 2022. Klagen anførte, at nedgravning af jordvarmeslanger så tæt på en gravhøj medfører risiko for ødelæggelse af kulturlag og arkæologiske fund. Styrelsen fremhævede, at der er tale om et samlet gravpladsområde, der fremstår markant i landskabet, og at der er alternative placeringsmuligheder for jordvarmeanlægget uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Mariagerfjord Kommune bemærkede, at ansøgningen havde været i høring hos et museum, som ikke havde indsigelser, såfremt de fik mulighed for at besigtige graverenderne. Kommunen lagde afgørende vægt på museets udtalelse. Kommunen anførte desuden, at det kun er et meget lille areal uden for beskyttelseslinjen, som ikke egner sig til jordvarmeslanger på grund af gamle træer og utilstrækkelig størrelse. Efter klagen foreslog ejeren en alternativ placering længere væk fra gravhøjen på et tidligere bebygget areal.

Ansøger støttede kommunens synspunkt om, at det resterende areal uden for beskyttelseslinjen ikke var egnet på grund af beplantning. Ansøger foreslog et ca. 600 m² stort areal umiddelbart vest for bygningerne, som er en del af haven og tidligere har været bebygget, hvilket ifølge ansøger gør arkæologiske fund usandsynlige.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 18, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet ændrede Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 27. januar 2022 om dispensation til nedgravning af jordvarmeslanger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen til et afslag.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 er en forbudsbestemmelse, der skal sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne samt de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne. Praksis for dispensation fra denne bestemmelse er meget restriktiv, og der skal foreligge særlige forhold for at fravige den generelle beskyttelsesinteresse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Der er tale om omfattende graveaktiviteter i nærheden af et større gravpladsområde, hvilket medfører risiko for ødelæggelse af kulturlag og potentielle arkæologiske fund.
• Der foreligger egnede alternative placeringsmuligheder for det ansøgte projekt, da dele af ejendommen ikke er omfattet af beskyttelseslinjen.
• Fortidsmindebeskyttelseslinjen administreres restriktivt, og en dispensation i denne sag ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.