Klage over nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte for 2021

En landbruger ansøgte om grundbetaling og grøn støtte for 2021 for et areal på 295,13 ha, herunder marker med industrihamp. Landbrugsstyrelsen anmodede om indsendelse af samtlige officielle etiketter fra frøemballagen for hampeudsæden senest den 30. juni 2021. Klager oplyste, at kun én etikette var gemt, da klager ikke var opmærksom på kravet om at beholde samtlige etiketter, og at al udsæd stammede fra samme parti. Klager mente desuden, at en mailkorrespondance og telefonsamtaler med Landbrugsstyrelsen havde bekræftet, at alt var i orden, og at styrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt ved ikke at oplyse om en eventuel økonomisk sanktion. Klager anførte også, at styrelsens praksis var skærpet, og at den økonomiske konsekvens var uforholdsmæssig i forhold til forseelsen.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og bemærkninger

Landbrugsstyrelsen nedsatte klagers grundbetaling og grønne støtte for 2021, da klager ikke havde indsendt de krævede officielle etiketter fra frøemballagen inden fristen den 4. august 2021. Styrelsen henviste til, at kun én etikette var fremsendt, og at anden dokumentation ikke kunne erstatte de officielle etiketter. Som følge af en arealafvigelse på 11,17 % af det konstaterede areal, nedsatte styrelsen klagers grundbetaling med 1,5 gange arealafvigelsen. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at kravet om indsendelse af samtlige etiketter og oplysning af sort og udsædsmængde i fællesskemaet havde været uændret siden 2015. Styrelsen bemærkede desuden, at klager ikke havde besvaret et høringsbrev, og at der ikke var oprettet telefonnotat for den omtalte telefonsamtale, hvilket indikerede, at samtalen ikke indeholdt væsentlige oplysninger for sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte for 2021.

Nævnets prøvelse og begrundelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende forvaltningslovens begrundelseskrav, grundbetaling og grøn støtte, berettigede forventninger og proportionalitet. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da den ikke angav hjemmel for kravet om etiketter eller for sanktionsberegningen, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Denne mangel blev dog ikke anset for konkret væsentlig, da den ikke påvirkede afgørelsens resultat eller klagers forståelse.

Støtteberettigelse og sanktion

Nævnet fandt, at markerne ikke var støtteberettigede under grundbetalingsordningen, da klager ikke havde forelagt samtlige officielle etiketter fra frøemballagen inden fristen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 17, stk. 7, litra c. Det blev understreget, at det er en støttebetingelse at forelægge etiketter svarende til de dyrkede arealer. Klagerens uvidenhed om reglerne eller påstanden om skærpet praksis kunne ikke ændre dette, da støttebetingelserne fremgår af Landbrugsstyrelsens vejledning, og praksis har været uændret siden 2015.

Beregningsgrundlaget for klagers grundbetaling blev nedsat til det fastslåede areal på 265,48 ha, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 6. Da det anmeldte areal oversteg det fastslåede areal med 29,65 ha (11,17 %), blev grundbetalingen nedsat med 1,5 gange forskellen til 221,01 ha, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19 a, stk. 1. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde pligt til at varsle en eventuel økonomisk sanktion, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 1.

Berettigede forventninger og proportionalitet

Klager havde ikke en berettiget forventning om, at kravet om etiketter var opfyldt ved fremsendelse af en enkelt etikette. Landbrugsstyrelsen havde ikke fremsat tilkendegivelser, der objektivt set kunne danne grundlag for en sådan forventning, og havde gentagne gange oplyst om kravet om samtlige etiketter. Nævnet fandt desuden, at Landbrugsstyrelsen ikke havde tilsidesat proportionalitetsprincippet. Nedsættelsen og sanktionen er direkte reguleret af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 6, og artikel 19 a, stk. 1, og afhænger alene af forskellen mellem anmeldt og fastslået areal. Proportionalitetsprincippet er indbygget i forordningen, som foreskriver en nedsættelse på 50 % hvis forskellen ikke overstiger 10 %, hvilket ikke var tilfældet her, da forskellen var 11,17 %.