Command Palette

Search for a command to run...

Sagen omhandler Skanderborg Kommunes afgørelse om dispensation til at etablere et gennembrud af et stendige, D01.867.411, beliggende i skellet mellem to matrikler i Veng By. Diget, der er ca. 28 meter langt og består af to til tre rækker kampesten, er direkte forbundet med et dige, der omkranser indgangspartiet til Veng Kirke og kirkegården. Det har tidligere været sammenhængende med et andet dige, men er blevet afbrudt af gennembrud i forbindelse med opførelsen af et menighedshus i 1991-1992.

Skanderborg Kommune meddelte den 24. januar 2022 dispensation til et gennembrud på op til 4 meter i henhold til Museumslovens § 29 j, stk. 2 og Museumslovens § 29 a, stk. 1. Formålet med gennembruddet var at skabe adgang til den sydlige del af et skovareal for at muliggøre pleje og udtynding samt anlæggelse af stier for godsets gæster. Kommunen vurderede, at diget samlet set havde en begrænset kulturhistorisk, landskabelig og biologisk værdi, og at der var tale om et "særligt tilfælde", da der ikke var andre oplagte adgangsveje til skoven uden store omkostninger eller terrænforskelle.

Klager og deres argumenter

Kommunens afgørelse blev påklaget af Veng-Mesing Menighedsråd og Danmarks Naturfredningsforening. Klagerne anførte, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", der kunne begrunde dispensationen. De fremhævede, at:

  • Gennembruddet udelukkende var begrundet i privatøkonomiske interesser.
  • Der allerede eksisterede stier og adgang til skovområdet fra den nordlige del af ejendommen.
  • En dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.
  • Gennembruddet ville påvirke arter beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV, herunder snogen, som lever i digerne.

Skanderborg Kommune fastholdt sin vurdering af, at diget var beskyttet efter Museumslovens § 29 a og bemærkede, at dispensationen var meddelt, da ansøger ikke havde andre muligheder for at vedligeholde skoven uden betydelige omkostninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Skanderborg Kommunes afgørelse af 24. januar 2022 om dispensation til gennembrud af stendige D01.867.411 til et afslag. De indbetalte klagegebyrer blev tilbagebetalt.

Klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede først spørgsmålet om Veng-Mesing Menighedsråds klageberettigelse i henhold til Museumslovens § 29 u, stk. 1. Nævnet fandt, at menighedsrådet er en offentlig myndighed, da det er etableret ved lov, udfører opgaver i henhold til lov og er finansieret af offentlige midler. Endvidere fandt nævnet, at menighedsrådet havde en tilstrækkelig ressortmæssig interesse i sagen, da diget er beliggende tæt på kirkens arealer og er sammenhængende med kirkegårdsdiget, hvilket giver en landskabelig sammenhæng, som menighedsrådet skal søge at beskytte mod skæmmende brug i henhold til Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 29, stk. 1.

Dispensationsafgørelsen

Nævnet vurderede dispensationsmuligheden efter Museumslovens § 29 j, stk. 2, som kun tillader undtagelser i "særlige tilfælde". Nævnet fastslog, at diget er beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1 og ikke er undtaget fra beskyttelsen som havedige, da det er et ældre dige, der afgrænser en herregårdspark i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 2, nr. 3 og Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at diget har en høj landskabelig værdi, da det fremstår velbevaret og markant i sine omgivelser. Nævnet konkluderede, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", der kunne begrunde dispensationen, idet:

  • Gennembruddet alene var begrundet i privatøkonomiske interesser.
  • Det ikke var godtgjort, at alternative adgangsveje til skovarealet ikke var mulige.
  • Det ansøgte gennembrud ville medføre en væsentlig forringelse af digets landskabelige værdi og yderligere fragmentere diget.
  • En dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning for fremtidige lignende sager.

Lignende afgørelser