Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om påbud om basistilstandsrapport for DAKA ecoMotion

Miljøstyrelsen meddelte den 3. januar 2022 et påbud til DAKA ecoMotion om udarbejdelse af en basistilstandsrapport. Påbuddet blev givet i forbindelse med en revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse fra 2006 og var begrundet i, at virksomheden håndterer methanol og GLP (mellemprodukt indeholdende methanol), som styrelsen nu anser for at være relevante farlige stoffer.

Virksomheden opbevarer methanol og GLP i tre nedgravede, dobbeltvæggede tanke på hver 100 m³ med tæthedsovervågning og har et årligt methanolforbrug på 6.600 tons. Miljøstyrelsen vurderede, at der var risiko for længerevarende forurening af jord og grundvand, da methanol er et farligt stof med faresætningerne H225, H301, H331 og H370, jf. CLP-forordningen. Styrelsen anførte, at de nedgravede tanke udgør en øget risiko, selv med et højt sikkerhedsniveau, da tæthedsovervågning ikke er 100 % sikker. Desuden henviste styrelsen til praktiske erfaringer fra andre virksomheder, der viste, at methanol kan give længerevarende grundvandsforurening, i modsætning til styrelsens tidligere vurderinger fra 2013.

Klagen og Miljøstyrelsens svar

DAKA ecoMotion påklagede afgørelsen den 25. januar 2022. Klager anførte, at Miljøstyrelsen tidligere har konkluderet, at methanol ikke udgør en miljørisiko på grund af lav toksicitet og let nedbrydelighed. Den ændrede opfattelse var ifølge klager ikke tilstrækkeligt underbygget. Klager fremhævede også, at de nedgravede tanke med tæthedsovervågning tidligere er accepteret og stemmer overens med Miljøstyrelsens praksis for nye anlæg, og at et påbud baseret på et generelt forsigtighedsprincip er i modstrid med denne praksis, medmindre der er teknisk begrundet tvivl om det konkrete sikkerhedsniveau.

Miljøstyrelsen fastholdt sin ændrede opfattelse og henviste til fund af methanol i grundvandsprøver fra andre virksomheder. Styrelsen bekræftede, at den anlægger et forsigtighedsprincip ved nedgravede tanke med relevante farlige stoffer i betydelige mængder.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Miljøstyrelsen fremsendte tre eksempler på længerevarende grundvandsforurening med methanol:

• Eksempel 1: Forurening med 55 kg methanol fra 2010-2017 på grund af huller i en tank, hvor methanol blev fundet i sandpude og sandpudens vand.
• Eksempel 2: En basistilstandsrapport fra oktober 2019, der påviste 670.000 µg/l methanol i en grundvandsprøve, hvilket blev henført til langvarig brug af området siden 1971.
• Eksempel 3: To spild af methanol i 2016 og 2018, hvoraf analyser fra 2018-2020 viste vedvarende methanolkoncentrationer i grundvandet ved læssepladsen.

Den juridiske ramme

Sagen er behandlet efter Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 48, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 15, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1. Virksomheden er omfattet af bilag 1, listepunkt 4.1b, i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Kravet om basistilstandsrapport afhænger af, om virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver "relevante farlige stoffer", som defineret i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 2, nr. 13. Definitionen af "farlige stoffer" henviser til CLP-forordningen. Reglerne skal fortolkes i overensstemmelse med IE-direktivet og EU-Kommissionens vejledning om basistilstandsrapporter, som beskriver en proces i otte trin, hvoraf trin 1-3 afgør behovet for en rapport. Trin 3 kræver en konkret vurdering af risikoen for forurening af det specifikke anlægsområde, herunder mængde, lokalisering, inddæmningsmekanismer samt jordbundens og grundvandets karakter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens påbud af 3. januar 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til Miljøstyrelsens vurdering af risikoen for forurening af det specifikke anlægsområde, jf. trin 3 i Europa-Kommissionens vejledning om basistilstandsrapporter.

Vurdering af relevante farlige stoffer

Nævnet konstaterede, at methanol er et farligt stof i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 2, nr. 13 og CLP-forordningen. Selvom methanol er vandopløseligt og let bionedbrydeligt ifølge informationer fra ECHA og REACH-forordningen, og Miljøstyrelsen tidligere har vurderet, at methanol ikke udgør en miljørisiko, har styrelsen nu ændret opfattelse baseret på nye praktiske erfaringer. Nævnet kunne ikke udelukke, at Miljøstyrelsens nyeste viden kan betyde, at nedbrydningen af methanol sker langsommere end tidligere antaget, og at det dermed kan anses for et relevant farligt stof. Dog fandt nævnet, at Miljøstyrelsen ikke tilstrækkeligt havde redegjort for, at methanol og GLP har potentiale til at forurene jord og grundvand på grund af stoffernes kemiske og fysiske egenskaber, og dermed at de kan anses for at være "relevante farlige stoffer".

Manglende konkret vurdering af anlægsområdet

Nævnet fandt, at Miljøstyrelsen ikke havde foretaget en konkret vurdering af risikoen for forurening af det specifikke anlægsområde, som krævet i vejledningen. Styrelsens begrundelse for påbuddet var baseret på en generel antagelse om risikoen fra nedgravede tanke, snarere end en vurdering af de konkrete forhold på virksomheden, herunder lokalisering af stoffer, inddæmningsmekanismer og jordbundens samt grundvandets karakter. Denne manglende konkrete vurdering udgjorde en væsentlig retlig mangel.

Hjemvisning og fremtidig behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede derfor afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet understregede, at Miljøstyrelsen ved den fornyede behandling skal dokumentere og underbygge, at methanol og GLP har potentiale til at forurene jord og grundvand, og dernæst vurdere, om der er konkrete forhold på virksomheden, der kan resultere i, at stofferne frigives i mængder, der udgør en risiko for forurening af det specifikke anlægsområde. Miljøstyrelsen skal desuden redegøre for de informationskilder, der er anvendt i vurderingen af stoffernes egenskaber. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.