Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til passage henover dige - Stevns Kommune

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrørende en dispensation til passage over dige BD.087.753 i Stevns Kommune. Dispensationen blev meddelt af Stevns Kommune den 12. januar 2022 i medfør af Museumslovens § 29 j, stk. 2, 1. pkt., jf. Museumslovens § 29 a, stk. 1, med det formål at etablere og drifte Stevns Klint Trampesti samt en dyrkningsfri bræmme langs klintekanten, som fastsat i fredningen af Stevns Klint. Dispensationen tillod en passagebredde på op til 1,5 meter. Diget, der er ca. 204 meter langt, ligger i skel mellem to matrikler og grænser op til Holtug Kridtbrud og vejen Vejs Ende. Det er tæt bevokset med krat og har en botanisk værdi på fire ud af fem, men der er ikke iagttaget sjældne arter. Kommunen vurderede, at et gennembrud var nødvendigt for at opfylde fredningens formål om tilgængelighed og pleje af området, og at det ikke ville forringe digets biologiske betydning for flora og fauna, herunder markfirben. Kommunen har desuden vedtaget en plejeplan for det fredede område, der gælder i perioden 2022-2025, hvoraf det fremgår, at kommunen vil benytte sædvanlige maskiner og redskaber til plejen, herunder ATV til slåning af stier.

Klagerens anbringender

Dispensationen blev påklaget af en lodsejerforening og en ejer af en ejendom ved diget. Klagerne anførte en række punkter:

• Stevns Kommune har meddelt dispensation til sig selv, hvilket rejser spørgsmål om myndighedsinhabilitet, da kommunen ikke har beskrevet interessekonflikten eller overvejet særlige forholdsregler.
• Det fremgår ikke af afgørelsen, hvorfor der er tale om et særligt tilfælde, som krævet af museumsloven.
• Det er muligt at pleje området uden store maskiner, og etablering af digegennembrud til store entreprenørmaskiner er hverken tilladt eller påbudt i fredningsafgørelsen.
• Diget er uberørt natur og vigtigt for dyrelivet, og hensynet hertil bør tages alvorligt.
• Diget kan omgås mindre end 100 meter mod vest, hvilket ville gøre dispensationen unødvendig og give bedre udsigt.
• Det fremgår ikke af dispensationen, hvor gennembruddet skal være, og stien kan komme til at gå ind på klagers matrikel, hvilket ikke er hjemlet.
• Der er anlagt sag mod Miljø- og Fødevareklagenævnet med påstand om, at fredningen af Stevns Klint er ugyldig, hvorfor gennembrud af beskyttede diger ikke bør ske, før sagen er afgjort.
• De ansøgte digegennembrud kræver dispensationer fra kystbeskyttelsesloven og en screening efter miljøvurderingsloven.

Nye oplysninger under sagens behandling

Under sagens behandling bad Miljø- og Fødevareklagenævnets sekretariat Stevns Kommune om at forholde sig til Folketingets Ombudsmands udtalelse af 30. oktober 2023 om myndighedsinhabilitet. Stevns Kommune svarede, at kommunens materielgård, som ansøgte om dispensationen, udelukkende udfører praktiske opgaver, mens naturteamet, der behandler sager under museumsloven, foretager sagsbehandlingen. Begge hører under Center for Teknik og Miljø, men er placeret på forskellige adresser og har forskellige arbejdsområder. Kommunen oplyste, at den ved hver sag, hvor den er både ansøger og sagsbehandler, overvejer habilitet og i denne sag har indhentet naturfaglige udtalelser fra et konsulentfirma og ladet et landinspektørfirma udarbejde udkast til afgørelser for at afbøde interessekonflikten. Kommunen bemærkede desuden, at det ikke har været muligt at flytte sagsbehandlingen til en anden myndighed, og at det er forudsat i lovgivningen, at kommunen selv skal træffe afgørelse i sagen. For så vidt angår Museumslovens § 29 l (kulturministerens call in-adgang) er det kommunens forståelse, at den kun finder anvendelse ved afgørelser af mere vidtrækkende betydning, hvilket ikke er tilfældet her.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter Museumslovens § 29 j, stk. 2, 1. pkt., jf. Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 1. Nævnet har ophævet Stevns Kommunes afgørelse af 12. januar 2022 om dispensation til passage henover dige BD.087.753 og hjemvist sagen til fornyet behandling i Stevns Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse

MFKN har i denne klagesag alene fundet anledning til at tage stilling til, om Stevns Kommune har foretaget en tilstrækkelig vurdering efter Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivets) artikel 12. Nævnet har ikke taget stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.

Begrundelse for afgørelsen

Efter Museumslovens § 29 a, stk. 1 må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra denne bestemmelse, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, 1. pkt.. Det følger af Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 7, at administration af dispensationsbestemmelsen skal respektere Habitatdirektivets artikel 12. Dette direktiv forpligter medlemsstaterne til at indføre en streng beskyttelsesordning for dyrearter nævnt i direktivets bilag IV, litra a, herunder forbud mod forsætlig indfangning eller drab, forsætlig forstyrrelse samt beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

MFKN finder, at Stevns Kommune ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af den ansøgte dispensation i henhold til Habitatdirektivets artikel 12, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 7. Nævnet lagde vægt på, at det ikke fremgår af afgørelsen, om kommunen har foretaget en konkret vurdering af, om dispensationen vil medføre en forstyrrelse af bilag IV-arter og/eller ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- og rasteområder i strid med direktivet. Da overholdelse af Habitatdirektivets artikel 12 er en forudsætning for dispensation, hjemvises sagen til fornyet behandling, så Stevns Kommune kan foretage den påkrævede vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger

MFKN bemærker, at Stevns Kommune ved en fornyet behandling af sagen bør forholde sig til, om der foreligger myndighedsinhabilitet som følge af, at kommunen er både myndighed og part i sagen, jf. princippet i Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Hvis der foreligger myndighedsinhabilitet, og substitution ikke er mulig, skal kommunen adressere dette i afgørelsen og redegøre for, hvilke særlige forholdsregler der er truffet for at sikre afgørelsens saglighed. Kommunen bør desuden redegøre for, hvorfor passagen over diget skal have en bestemt bredde, og inddrage proportionalitetsprincippet, hvorefter det mindst indgribende middel skal anvendes. Nævnet henviser i den forbindelse til, at fredningsbestemmelserne angiver, at stier skal holdes farbare med en bredde på ca. en meter, og at slåning af stier typisk vil foregå med ATV.