Nægtet genoptagelse og fradrag for kontor i hjemmet og tab på debitor

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 samt fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet og tab på debitor for indkomståret 2019. Klageren driver en IT-konsulentvirksomhed fra sin private bopæl og har anmodet om fradrag for 20% af boligudgifterne, baseret på en tidligere godkendelse fra 1999. Derudover ønskede klageren fradrag for et tab på 21.750 kr. relateret til et honorar som syns- og skønsmand, hvor Retten i [by1] kun godkendte en del af det oprindelige beløb.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden ”[virksomhed1]” som personlig virksomhed. Virksomheden havde i 2018 og 2019 adresse på klagerens private bopæl. Klageren modtog folkepension og ATP Livslang Pension i de pågældende år. Virksomhedens resultat var et underskud på 31.726 kr. i 2018 og 58.396 kr. i 2019. Klageren har fratrukket udgifter til arbejdsværelse på henholdsvis 8.883,97 kr. og 8.898,79 kr. for 2018 og 2019, svarende til 20% af fællesudgifter, vand, el og varme. For 2019 ønskede klageren også fradrag for et tab på 21.750 kr. vedrørende et syns- og skønsmandshonorar, hvor Retten i [by1] reducerede det oprindelige honorar fra 41.750 kr. til 20.000 kr.

Arbejdsværelset, på ca. 12 m2 i en lejlighed på ca. 60 m2, er indrettet med IT-udstyr og kontormøbler. Det er i åben forbindelse med stuen, og der er ikke separat adgang.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at en tidligere godkendelse fra [by2] Kommune i 1999 tillod fradrag for 20% af ejendomsudgifter, vand, el og varme, hvilket klageren havde fulgt uden problemer siden. Klageren mente, at Skattestyrelsen ikke burde nægte fradrag for omkostninger, herunder strømomkostninger til elektroniske enheder. Vedrørende tabet på debitor argumenterede klageren for, at der var lidt et reelt tab på 21.750 kr., da Retten i [by1] reducerede honoraret for udført arbejde som syns- og skønsmand. Klageren mente, det var urimeligt, at en dommer med et pennestrøg kunne sætte arbejdet til 0 kr., og at Skattestyrelsen underkendte det indsendte regnskab.

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen nægtede genoptagelse for indkomståret 2018, da anmodningen var uden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27 ikke var opfyldt. En tidligere tilkendegivelse fra [by2] Kommune fra 1999 kunne ikke give en retsbeskyttet forventning, da der var sket væsentlige ændringer i bopæls- og arbejdsmæssige forhold. Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse, da lokalet ikke var indrettet så specielt, at privat benyttelse var udelukket, og udgifterne blev anset for privatforbrug. Vedrørende tabet på debitor fandt Skattestyrelsen, at klageren allerede havde fået fradraget, da omsætningen var reduceret med kreditnotaen og kun det godkendte beløb var indtægtsført. Der var således ikke skattemæssigt konstateret et yderligere tab.

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse af indkomståret 2018

Landsskatteretten fandt, at klagerens anmodning om genoptagelse for indkomståret 2018 var indgivet efter den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. For så vidt angår ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 (nr. 8), fandt retten, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af fristerne. En myndighedsfejl, som klageren påstod, var ikke til stede, og et glemt fradrag giver ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Anmodningen skulle behandles efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, som har et snævert anvendelsesområde. Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte genoptagelse for indkomståret 2018.

Fradrag for udgifter til arbejdsværelse i indkomståret 2019

Landsskatteretten vurderede fradragsretten for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde vægt på, at kontoret i klagerens private hjem ikke var så specielt indrettet, at privat benyttelse var udelukket. Værelset var indrettet med almindeligt kontorudstyr, var i åben forbindelse med stuen, og der var ikke separat adgang. Selvom klageren havde udført betydeligt arbejde som syns- og skønsmand, fandt retten ikke, at værelset i væsentligt omfang blev anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid på en måde, der udelukkede privat benyttelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifter til arbejdsværelse.

Fradrag for tab i indkomståret 2019

Vedrørende klagerens anmodning om fradrag for tab på debitor med 21.750 kr., fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde lidt et reelt tab. Klageren havde oprindeligt udstedt en faktura på 41.750 kr., men efterfølgende udstedt en kreditnota på samme beløb og en ny faktura på 20.000 kr. Da klageren kun havde indtægtsført 20.000 kr., var der ikke skattemæssigt konstateret et yderligere tab på 21.750 kr. Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.