Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om beskyttet eng på matr. nr. [m1], Morsø Kommune – Ophævelse og hjemvisning
Dato
6. december 2023
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
NBL - beskyttede naturtyper
Højdepunkt
Ophævelse og hjemvisning i sag om registrering af beskyttet eng i Morsø Kommune
Lovreferencer
Sagen omhandler Morsø Kommunes afgørelse om at registrere et specifikt areal på matr. nr. [m1] som beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4. Ejendommens ejer påklagede denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. januar 2022.
Klageren anførte, at arealet ønskes anvendt som brakareal, hvilket ifølge klageren ikke ville have praktisk betydning for arealet, da det fortsat kun ville blive afslået én gang årligt. Klageren fremhævede dog den store økonomiske betydning for både driften og værdien af arealet, hvis det forblev registreret som beskyttet.
Klagerens argumenter
Klageren oplyste, at arealet havde været dyrket helt ned til åens bred i mange år. Tilstedeværelsen af arter karakteristiske for fersk eng blev tilskrevet en fejl fra klagerens planteavlskonsulent, som fejlagtigt havde rådgivet om, at arealet ikke måtte slås i flere år. Klageren har nu rettet op på den fejlagtige rådgivning, og arealet er blevet slået uden problemer de seneste to år. Klageren forventer derfor, at det vil tage flere år, før de sædvanlige engarter igen findes på arealet.
Desuden påpegede klageren, at Morsø Kommunes dokumentation for driftshistorikken, i form af luftfotos, var mangelfuld på grund af ringe kvalitet. Tidligere ejere og naboer til arealet bestred ligeledes kommunens vurdering.
Morsø Kommunes vurdering
Morsø Kommune indledte sagen efter klagerens anmodning om en statusvurdering. Kommunens afgørelse af 14. december 2021 bekræftede, at det omhandlede areal var beskyttet eng.
Kommunens vurdering var baseret på:
- Luftfotos: En gennemgang af luftfotos fra 1975 til 2020 viste ingen tegn på omlægning på hele matriklen fra 1975 til 2015. Det specifikke areal havde ikke været opdyrket siden 1975 og fremstod fugtigbundspræget i 2017.
- Topografiske højdekort: Ud fra arealets kote vurderede kommunen, at der var tale om et fugtigbundsareal, der var tilstrækkeligt fugtigt til at vokse ind i beskyttelsen. En periode på 10-13 år uden omlægning blev anset for tilstrækkelig til denne udvikling.
- Besigtigelse: En besigtigelse den 20. oktober 2021 viste, at arealet fremstod med en veludviklet naturlig fugtig bund med spredt tilstedeværelse af bredbladede urter og halvgræsser. Bunden var ujævn og tuet, med tegn på gødskning, der resulterede i stedvis dominans af næringskrævende stauder.
- Registrerede arter: Ved besigtigelsen blev der registreret flere fugtigbundsarter, herunder stortoppet hvene, eng-rapgræs, rørgræs, eng-rævehale, lyse-siv, kær-star, kær-snerre, kruset skræppe, bidende ranunkel, eng-kabbeleje, sump-kællingetand, almindelig mjødurt, vand-mynte, stor nælde, dynd-padderok, kær-galtetand og kattehale.
- Vandstand: Fotos fra besigtigelsen viste en terrænnær vandstand på det beskyttede område. Engen syd for skellet, som ligger i samme kote, var ligeledes fugtigbundspræget.
Morsø Kommune konkluderede, at arealet var vandlidende baseret på driftshistorikken og vegetationssammensætningen, og at det dermed opfyldte kriterierne for at være beskyttet eng. Kommunen fastholdt sin afgørelse om, at arealet var § 3-beskyttet eng. Som svar på klagen bemærkede kommunen, at klagerens undladelse af at slå arealet i flere år netop kunne være årsagen til, at arealet var vokset ind i § 3-beskyttelsen, og at en ændring af arealets anvendelse derfor ikke var en formildende omstændighed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Morsø Kommunes afgørelse af 14. december 2021 om registrering af beskyttet eng på matr. nr. [m1] og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnets prøvelse og begrundelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere, om forudsætningerne for at fastslå, hvorvidt det omhandlede areal opfyldte størrelseskriteriet i Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, var til stede. Nævnet fandt, at arealets beskyttelsesstatus ikke kunne afklares på det foreliggende grundlag.
Nævnet lagde vægt på, at det omhandlede areal udgør ca. 2.200 m² og dermed ikke i sig selv opfylder størrelseskriteriet på 2.500 m². Desuden grænser arealet op til områder, der alene er vejledende registreret som beskyttet eng.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Morsø Kommune ikke havde truffet afgørelse om beskyttelsesstatus for resten af matr. nr. [m1] eller de tilstødende arealer, der ligger i sammenhæng med det omhandlede areal. Nævnets kompetence, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, er begrænset til at behandle klager over afgørelser truffet efter loven. Nævnet fandt derfor, at det ikke havde kompetence til, direkte eller indirekte, at træffe afgørelse om endelig registrering af § 3-beskyttelse på de tilstødende arealer.
På den baggrund vurderede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke forelå et tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at det omhandlede areal tilsammen med de vejledende registrerede enge på matr. nr. [m1] og naboarealerne opfyldte størrelseskriteriet for beskyttelse. Nævnet anså en sådan stillingtagen for at omfatte en indirekte afgørelse om de tilstødende arealers beskyttelsesstatus efter loven.
Nævnets anbefalinger til kommunen
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at Morsø Kommune ved fornyet behandling af sagen bør overveje at træffe en egentlig afgørelse om beskyttelsesstatus for de vejledende registrerede engarealer på matr. nr. [m1] og naboarealerne. Nævnet anbefalede i den forbindelse, at kommunen er opmærksom på ejerforholdet af de forskellige arealer for at sikre, at afgørelserne adresseres til de rette parter.
Lignende afgørelser