Yderligere omsætning anset som skattepligtig indkomst - Maskeret udlodning
Dato
11. oktober 2024
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Maskeret udbytte, Maskeret løn, Selskabsbeskatning, Rette indkomstmodtager, Fradragsret, Interessesammenfald, Omsætning
Sagen omhandlede, hvorvidt indsætninger på i alt 423.500 kr. på anpartshavernes fælles bankkonto skulle beskattes som yderligere omsætning i selskabet, og om beløbet skulle kvalificeres som maskeret udbytte til anpartshaverne eller maskeret løn til direktøren.
[virksomhed1] ApS, stiftet i juni 2018, var ejet 100 % af [virksomhed2] ApS. [person2] ejede 79,01 % af [virksomhed2] ApS, og hendes ægtefælle, [person1] (direktør i [virksomhed1] ApS), ejede de resterende 22,99 %. Der var indsat to beløb i USD, svarende til 423.500 kr., på ægtefællernes fælles bankkonto i [finans1], [Kina]. Klagerens repræsentant bestred ikke, at beløbene udgjorde omsætning i selskabet, men gjorde gældende, at de skulle beskattes som løn hos [person1], der havde foretaget dispositionerne i sin egenskab af direktør, og at selskabet dermed skulle have fradrag for yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Skattestyrelsen forhøjede selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 med 423.500 kr. og anså indsætningerne for maskeret udlodning af udbytte til aktionærerne [person1] og [person2] efter reglerne i Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Skattestyrelsen begrundede dette med, at selskabet havde givet afkald på indtægten i aktionærernes interesse, og at der forelå interessesammenfald mellem selskabet og hovedaktionæren, hvilket havde medført et vederlag, der var større end mellem parter uden interessesammenfald. Skattestyrelsen lagde vægt på, at [person2] havde adgang til den fælles konto, og at der ikke forelå dokumentation for en aftalt særlig arbejdsindsats fra [person1].
Klageren fastholdt, at beløbene skulle kvalificeres som maskeret løn til [person1], da dispositionerne var foretaget af [person1] i hans egenskab af direktør og de facto enerådende i selskabet, og ikke som følge af aktionærindflydelse. Det blev anført, at [person2] var uden indsigt i eller kendskab til dispositionerne. Klageren bestred, at selskabet havde givet afkald på indtægten i anpartshavernes interesse, og henviste til, at [person1]s handlinger beroede på en misforståelse af skattepligtsbetingelserne i Danmark. Kvalifikation som maskeret løn ville medføre en højere beskatning hos [person1], men også et fradrag for selskabet.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten fandt, at det var ubestridt, at indsætningerne på i alt 423.500 kr. på anpartshavernes fælles bankkonto udgjorde omsætning i selskabet. Retten fastslog, at indsætningerne skulle beskattes som yderligere omsætning i selskabet i indkomståret 2018.
Landsskatteretten henviste til sin afgørelse i sagsnr. [sag1], hvor det blev fastslået, at den yderligere omsætning i selskabet udgjorde maskeret udlodning til [person2], som skulle beskattes forholdsmæssigt i henhold til sin udbytteret i selskabet. I den sag fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse den yderligere omsætning for at være løn til [person1].
Som følge heraf kunne selskabet ikke opnå fradrag for yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Lignende afgørelser