Landsskatteretten: Forhøjelse af overskud af virksomhed grundet manglende dokumentation for indbetalinger

Sagen omhandlede beskatning af uregistrerede virksomhedsindtægter og en klagers bevisbyrde for bankindsætninger. Klageren drev i indkomståret 2019 uregistreret virksomhed med transport via en digital platform og havde derudover betydelige indsætninger på sine bankkonti. Skattestyrelsen anså disse indsætninger for skattepligtig omsætning i virksomheden og forhøjede klagerens overskud af virksomhed med 648.335 kr. Klageren bestred forhøjelsen og anførte, at indsætningerne stammede fra spilgevinster, overførsler mellem egne konti samt lån fra klagerens far.

Skattestyrelsen havde oprindeligt forhøjet indkomsten med et højere beløb, men nedjusterede det til 648.335 kr. efter at have konstateret, at en del af indsætningerne stammede fra overførsler mellem klagerens og ægtefællens private konti. I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen foretog Skattestyrelsen en yderligere gennemgang og korrigerede beløbet til 549.388 kr., da interne overførsler mellem klagerens egne konti blev fratrukket.

Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for indsætningernes oprindelse, og forklaringerne om spilgevinster og lån fra faderen var skiftende og udokumenterede. Skattestyrelsen henviste til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1 for skattepligt af indkomst og Skattekontrolloven § 74 for skønsmæssig ansættelse, da klageren ikke havde indsendt regnskab. Der blev også henvist til domspraksis vedrørende skærpet bevisbyrde for skattefrie midler og ved skiftende forklaringer.

Klagerens repræsentant fastholdt den primære påstand om nedsættelse af forhøjelsen med 648.335 kr. og anførte subsidiært, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen, da der var fremlagt nyt materiale, som ikke var indgået i Skattestyrelsens oprindelige behandling. Repræsentanten argumenterede også for, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt officialprincippet ved ikke at udsende et fornyet forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i 2019 havde betydelige indsætninger på sine bankkonti, som klageren ikke havde dokumenteret stammede fra skattefrie eller allerede beskattede midler. Retten fandt det med rette, at Skattestyrelsen havde anset den overvejende del af disse indsætninger for yderligere omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed.

Landsskatteretten nedsatte dog Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 98.947 kr. til 549.388 kr., da interne overførsler mellem klagerens egne konti blev anset for allerede beskattede midler.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren havde fremført skiftende og udokumenterede forklaringer på indsætningernes oprindelse, herunder at de stammede fra spilgevinster eller lån fra klagerens far. Dette svækkede den bevismæssige værdi af forklaringerne, jf. domspraksis som SKM2023.596.ØLR, SKM2019.184.BR og SKM2013.389.ØLR.
• Der var ikke fremlagt lånedokumenter for det påståede lån fra faderen. De 11 indsætninger fra faderen i perioden maj til august 2019, hvoraf mange var "skæve beløb", fremstod ikke som et reelt lån til ejendomskøb.
• Klagerens dokumentation for seks udbetalinger á 100.000 kr. til faderen i august 2019 blev ikke anset for at dokumentere tilbagebetaling af et lån opstået ved de oprindelige indsætninger af "skæve beløb".
• Da klageren ikke havde udarbejdet regnskab eller opbevaret regnskabsmateriale, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. Skattekontrollovens § 74.
• Bevisbyrden for, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, påhviler skatteyderen, især ved konstatering af yderligere indtægtskilder af en vis størrelse, jf. SKM2008.905.HR og SKM2011.208.H.

Landsskatteretten afviste klagerens subsidiære påstand om hjemvisning af sagen. Retten fandt, at Skattestyrelsen havde opfyldt sin forpligtelse til at oplyse sagen, og at den manglende udsendelse af et fornyet forslag forud for afgørelsen af 24. marts 2022 ikke medførte, at afgørelsen var ugyldig. Skattestyrelsen havde indarbejdet klagerens bemærkninger og dokumentation og nedsat den foreslåede ansættelse på baggrund heraf. Klagerens fars manglende samarbejde med at fremsende regnskabsmateriale blev også bemærket.