Landsskatteretten: Afgiftspligt ved tinglysning af pant i flere ejerlejligheder - [Tinglysningsafgiftsloven § 9](/ref/tinglysningsafgiftsloven_§_9)

Sagen omhandlede Skattestyrelsens afgørelse om efteropkrævning af tinglysningsafgift på 403.090 kr. for 229 tinglysninger af pant i ejerlejligheder. Klageren, et selskab, havde tinglyst nye ejerforeningsvedtægter og efterfølgende pant for 20.000 kr. i hver af 230 ejerlejligheder. For 229 af disse tinglysninger blev der ikke betalt grundafgift eller variabel afgift, idet selskabet henviste til afgiftsfrihed i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 9 og Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen § 35, samt muligheden for afgiftsoverførsel fra tidligere pant i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 5a, stk. 1.

Klagerens argumenter

Selskabet anførte, at betingelserne for afgiftsfrihed i Tinglysningsafgiftsloven § 9 var opfyldt, da tinglysningerne skete som led i en samlet pantsætning, og grundafgiften var betalt ved en tidligere tinglysning. De fremhævede, at det var nødvendigt at foretage særskilte anmeldelser for de 229 ejerlejligheder, da det digitale tinglysningssystem ikke tillod afgiftsoverførsel for det fulde eksisterende pant i én samlet anmeldelse. Selskabet argumenterede for, at der var tale om samme ejendom, hvilket opfyldte kravet i Tinglysningsafgiftsloven § 5a, stk. 1 om afgiftsoverførsel.

Skattestyrelsens argumenter

Skattestyrelsen fastholdt, at afgiftsfriheden i Tinglysningsafgiftsloven § 9 og Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen § 35 kun gælder, når det er teknisk umuligt at tinglyse et retsforhold som én anmeldelse på grund af det digitale tinglysningssystem. De mente, at tinglysning af pantet i samtlige ejerlejligheder kunne have været samlet i én anmeldelse, og at selskabets valg om at foretage særskilte anmeldelser alene skyldtes et ønske om afgiftsoverførsel efter Tinglysningsafgiftsloven § 5a, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten konstaterede, at selskabet ved anmeldelserne af tinglysningerne vedrørende pant i 229 ejerlejligheder havde afgivet den krævede erklæring som nævnt i Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen § 35, stk. 1.

Retten fandt dog, at betingelserne for afgiftsfrihed i Tinglysningsafgiftsloven § 9, stk. 1 ikke var opfyldt. Begrundelsen var som følger:

• Afgiftsfritagelsen i Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen § 35, stk. 1 forudsætter, at det digitale tinglysningssystem gør det nødvendigt at anmelde samme retsforhold flere gange, fordi det ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse.
• I den konkrete sag var de mange tinglysninger foretaget på baggrund af et ønske om afgiftsoverførsel efter Tinglysningsafgiftsloven § 5a, stk. 1. Selskabet havde selv anført, at det teknisk set ville have været muligt at tinglyse det samlede pant i én anmeldelse, men at dette ikke ville muliggøre afgiftsoverførsel for det fulde eksisterende pant i én samlet anmeldelse.
• Retten fastslog, at der dermed ikke var tale om en situation, hvor det digitale tinglysningssystem forhindrede tinglysning af retsforholdet som én anmeldelse. Tinglysningen af pant vedrørende samtlige ejerlejligheder kunne have været samlet i én anmeldelse.
• Det fremgår hverken af Tinglysningsafgiftsloven § 9, stk. 1, dens forarbejder eller Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen § 35, stk. 1, at der ved anmeldelsen af retsforholdet kan inddrages et hensyn til muligheden for afgiftsoverførsel. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ved samlede tinglysninger på flere ejendomme kun skal betales én grundafgift ud over den variable afgift, svarende til praksis før det digitale tinglysningssystem.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om, at der skulle svares yderligere tinglysningsafgift for de 229 tinglysninger.