Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende formkrav til næringsdeklarationer

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende opbygningen af næringsdeklarationer på færdigpakkede fødevarer. Sagen omhandler en virksomhed, der fik en indskærpelse for ikke at have anført obligatorisk næringsdeklaration i tabelformat, hvor pladsen var tilstrækkelig.

Fødevarestyrelsens kontrolbesøg

Ved et kontrolbesøg den 12. november 2021 konstaterede Fødevarestyrelsen, at næringsdeklarationen på produkterne "Boller i Mango Karry" og "Butter Chicken" var opstillet i lineær form i stedet for tabelform. Fødevarestyrelsen dokumenterede forholdene med fotos. Virksomheden bemærkede, at det var producentens ansvar at mærke produktet korrekt.

Indskærpelsen og klagen

Fødevarestyrelsen indskærpede den 2. december 2021 skriftligt, at obligatorisk næringsdeklaration på færdigpakkede fødevarer skal anføres i tabelformat, hvis pladsen er tilstrækkelig. Indskærpelsen blev givet i medfør af Mærkningsforordningen artikel 34, stk. 2, da styrelsen vurderede, at der var tilstrækkelig plads på produkterne. Da produkterne var private label og produceret i Danmark for klagers virksomhed, anså styrelsen klager for ansvarlig for den korrekte mærkning. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 9. december 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at alle oplysninger var korrekt angivet, og at de pågældende produkter kun udgjorde en lille del af sortimentet, hvor resten var korrekt mærket. Klager fandt indskærpelsen urimelig og henviste til en lignende sag, hvor en anden virksomhed havde fået en bagatelagtig vurdering. Klager mente, at forholdet også burde bedømmes som bagatelagtigt i deres situation, da de havde udvist stor evne til at efterleve reglerne.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen og bemærkede, at den alene vedrørte næringsdeklarationens opbygning, ikke indholdet. Styrelsen præciserede, at fire produkter havde forkert opstillet næringsdeklaration, men klager var kun direkte ansvarlig for to af dem i henhold til Mærkningsforordningen artikel 8, stk. 1 og stk. 2. De to øvrige produkter burde klager dog have reageret på grundet åbenlyse mærkningsfejl, jf. Mærkningsforordningen artikel 8, stk. 3.

Styrelsen afviste anklagen om forskelsbehandling og forklarede, at sanktioner altid beror på en konkret vurdering af de enkelte og samlede forhold i virksomheden. I klagers sag var der tale om flere produkter, hvor hele næringsdeklarationen ikke var i tabelformat, mens den anden virksomhed havde delvis forkert opstilling på ét produkt. Fødevarestyrelsen fremhævede, at der var tilstrækkelig plads på etiketterne til korrekt tabelformat, og at en indskærpelse er den mildeste sanktion.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 2. december 2021.

Nævnets vurdering af plads og format

Nævnet fandt, at næringsdeklarationernes format stred imod kravet i Mærkningsforordningen artikel 34, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at næringsdeklarationen på produkterne "Boller i Mango Karry" og "Butter Chicken" var angivet i linjeformat. På baggrund af Fødevarestyrelsens fotodokumentation, der viste, at produktetiketten ikke dækkede hele emballagen, og at der var serveringsforslag og oplysninger med stor skriftstørrelse, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering af, at der var tilstrækkelig plads til tabelformat. Nævnet vurderede, at plads kunne skabes ved at udvide etiketterne, undlade frivillig mærkning eller mindske skriftstørrelsen.

Vurdering af bagatelagtighed og forskelsbehandling

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Dette skyldtes overtrædelsens omfang, herunder antallet af produkter med forkert opstillet næringsdeklaration, og at deklarationerne som helhed ikke var korrekt opstillet. Nævnet bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion, Fødevarestyrelsen kan vælge, når en overtrædelse ikke vurderes som bagatelagtig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede desuden, at der ikke var tale om forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens forklaring om, at klagers sag involverede forkert opstilling af hele næringsdeklarationen i flere tilfælde, mens den sammenlignede sag kun havde delvis forkert opstilling i et enkelt tilfælde. Nævnet understregede, at sanktioner altid beror på en konkret vurdering af virksomhedens forhold, og at styrelsen havde angivet saglige hensyn for de forskellige vurderinger.

Afgørelsen er truffet i henhold til Fødevareloven § 58 a, stk. 1 og Mærkningsforordningen artikel 34, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.