Fortolkning af Elektrikeroverenskomsten: Inkluderer rejsetidsbetaling forskudttidstillæg?

Sagen omhandler en uoverensstemmelse mellem Dansk El-Forbund (DEF) og TEKNIQ Arbejdsgiver for Aarsleff Rail A/S vedrørende betaling for rejsetid. Det centrale spørgsmål var, om forskudttidstillæg skal inkluderes i den timelønsbetaling, der ydes for rejsetid uden for normal arbejdstid, når elektrikere anvender virksomhedens køretøj som chauffører.

Uoverensstemmelsen udsprang af manglende betaling af forskudttidstillæg for rejsetid uden for den normale arbejdstid til elektrikere, der kørte i virksomhedens biler. Parterne var enige om, at sagens afgørelse beroede på fortolkningen af Elektrikeroverenskomsten, og at de konkrete omstændigheder i virksomheden var uden betydning for denne fortolkning.

Parternes Hovedsynspunkter

• Dansk El-Forbund (Klager): Anførte, at ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling” i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 6, skal omfatte timeløn inklusive tillæg for forskudt tid. Klager argumenterede for, at kørsel som chauffør skal aflønnes som arbejde, og at forskudt arbejdstid ifølge overenskomstens § 7, stk. 6, betragtes som elektrikerens normale arbejdstid. Dette synspunkt blev understøttet af en tidligere faglig voldgiftskendelse fra 2009, der fastslog, at ”sædvanlig timeløn” i perioder med forskudt arbejde omfattede forskudttidstillæg.
• TEKNIQ Arbejdsgiver (Indklagede): Påstod frifindelse og argumenterede for, at den særlige regel om betaling for rejsetid uden for normal arbejdstid til chauffører i virksomhedens køretøj, som blev indført i 1971, ikke omfattede genetillæg som forskudttidstillæg. Indklagede fremhævede, at den ændrede ordlyd i 1997 var en ren redaktionel ændring uden tilsigtet materiel betydning. Det blev anført, at køretid ikke er arbejdstid, og at overenskomstens § 14 er en betalingsregel, der kun hjemler overtidstillæg, ikke genetillæg. Desuden mente indklagede, at § 14, stk. 1, som opregner betalingsbestemmelser for arbejde, ikke omfatter § 7 om forskudt tid, hvilket skulle udelukke forskudttidstillæg ved rejse- og udearbejde. Den faglige voldgiftskendelse fra 2009 blev anset for irrelevant, da den omhandlede erstatning for løn under sygdom, ikke rejsetid.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Sagen vedrører betaling for rejsetid uden for normal arbejdstid, når en elektriker kører som fører i virksomhedens bil. Kernespørgsmålet er, om den gældende Elektrikeroverenskomsts § 14, stk. 6, sidste afsnit, der fastsætter betaling med ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling” og overtidstillæg, omfatter forskudttidstillæg, når kørslen finder sted i forbindelse med arbejde på forskudt tid.

Opmanden bemærkede indledningsvist, at rejsetid er særskilt tariferet i overenskomsten, hvilket betyder, at almindelige ansættelsesretlige principper om transporttid som arbejdstid ikke direkte kan anvendes. Fortolkningen skal primært baseres på ordlyden og dens naturlige sproglige forståelse.

• Fortolkning af ordlyden: En naturlig sproglig forståelse af ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling” indebærer den timelønsbetaling, der ville gælde for elektrikerens normale timelønsarbejde. Da forskudt arbejdstid ifølge overenskomstens § 7, stk. 6, 2. pkt., betragtes som elektrikerens ”normale fastlagte arbejdstid”, må forskudttidstillægget anses for omfattet heraf.
• Støtte fra overenskomstens kontekst: Denne forståelse understøttes af, at § 14, stk. 6, afsnit 3, om rejsetid inden for normal arbejdstid, bruger udtrykket ”den for elektrikeren gældende timeløn”, som parterne er enige om omfatter forskudttidstillæg. Der er ingen sproglig forskel mellem ”timelønsbetaling” og ”timeløn”. Lignende formuleringer i § 9, stk. 7, og § 10, stk. 2, hvor forskudttidstillæg ved en tidligere voldgiftsafgørelse blev anset for omfattet, understøtter også denne fortolkning.
• Historisk perspektiv og redaktionelle ændringer: Selvom 1971-overenskomsten brugte udtrykket ”den aftalte timeløn”, som isoleret set ikke ville rumme forskudttidstillæg (da forskudt tid først blev indført i 1987), blev dette udtryk ændret redaktionelt i 1997 til den nuværende formulering uden tilsigtet materiel ændring. Opmanden fandt, at den nuværende ordlyd, som har været uændret siden 1997, må lægges til grund, da der ikke er fremkommet oplysninger om en fælles forståelse, der afviger fra den naturlige sproglige forståelse.
• Afvisning af indklagedes argument om § 14, stk. 1: Argumentet om, at § 14, stk. 1, ikke henviser til § 7 (forskudt tid) og derfor udelukker forskudttidstillæg ved rejse- og udearbejde, blev afvist. Bestemmelsen angiver blot, at betaling for arbejde i indlandet sker efter overenskomstens almindelige regler, og kan ikke anses for at afskære tillæg for arbejde på forskudt tid.

Afgørelse

Indklagede, TEKNIQ Arbejdsgiverne, for Aarsleff Rail A/S, skal anerkende, at:

• ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling” i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 6, sidste afsnit, omfatter forskudttidstillæg,
• når føreren arbejder på forskudt tid, og
• kørslen finder sted i det tidsrum, hvor forskudttidstillæg skal betales efter overenskomstens § 7, stk. 9.

Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.