Manglende enighed om støtte til kompetenceudvikling: Fortolkning af overenskomstbestemmelser om Emballageindustriens Kompetenceudviklingsfond

Sagen omhandler en tvist vedrørende anvendelsen af midler fra Emballageindustriens Kompetenceudviklingsfond (EKUF). Hovedspørgsmålet var, om en ansøgning om støtte til uddannelse, der opfylder overenskomstens betingelser, automatisk skal imødekommes, medmindre der er enighed i fondens bestyrelse om at give afslag, eller om en positiv beslutning om tildeling kræver enstemmighed.

Baggrund og Parter

Sagen blev indbragt af Fagligt Fælles Forbund, Industrigruppen (Emballage) og HK Privat mod DI Overenskomst I v/DI (Emballageindustrien). Den konkrete baggrund var en ansøgning fra virksomheden VPK Packaging A/S om støtte til 26 kartonnagearbejderes uddannelse til industrioperatør. Ansøgningen, der beløb sig til ca. 4 millioner kr. over 18 måneder, var usædvanlig stor i forhold til fondens årlige indbetalinger på ca. 1 million kr.

EKUF blev etableret i 2007 og er reguleret af Emballageoverenskomstens § 98. Fonden er et fondslignende samarbejde, der ledes af en paritetisk sammensat bestyrelse, hvor beslutninger træffes i enighed. Overenskomsten åbnede i 2017 for støtte til 'aftalt uddannelse' med en specifik positivliste, der blev indskrevet i overenskomsten i 2020. § 98, stk. 13, afsnit 6, fastslår, at bestyrelsen kan ændre positivlisten ved enighed, og at bestyrelsen "ud fra en samlet vurdering beslutte at give afslag på en ansøgning, selv om ansøgningen ligger inden for rammerne."

Parternes Hovedsynspunkter

Klager (3F og HK) anførte:

• Der er ingen hjemmel til at give afslag på en ansøgning om støtte til aftalt uddannelse, når den udspringer af lokal enighed, uddannelsen er på positivlisten, og formalia er overholdt.
• Der gælder intet proportionalitetsprincip, der begrænser store ansøgninger.
• Fondens økonomi kunne sagtens rumme ansøgningen fra VPK.
• Bestemmelsen i § 98, stk. 13, afsnit 6, 2. pkt. betyder, at afslag kræver enighed i bestyrelsen; uden enighed skal bevilling gives, forudsat at betingelserne er opfyldt og der er penge i fonden.
• Midlerne er "betalt for" af arbejdstagersiden og skal ud at arbejde.

Indklagede (DI) anførte:

• EKUF er en fondslignende konstruktion, hvor midler kun kan udloddes efter en positiv beslutning om tildeling. Der er intet retskrav på bevilling.
• Positivlisten er et hjælperedskab, der angiver, hvad der kan støttes, ikke hvad der skal støttes.
• Bestyrelsen har et skøn inden for overenskomstens rammer, og en beslutning (tildeling eller afslag) kræver enighed.
• En ansøgning af VPK's størrelse er for stor i forhold til fondens midler og den kollektive præmis, da en enkelt virksomhed ikke bør kunne "sætte sig på" et helt års bidrag fra alle virksomheder.
• Fondens formål er at understøtte uddannelsesbehov, ikke at understøtte fortsat ansættelse i en arbejdsmangelsituation.

Vidneudsagn og Beviser

• Pia Maul Andersen (3F) og Bo Madsen (HK) forklarede, at positivlisten for aftalt uddannelse var snæver og udtømmende, og at "kattelemmen" i § 98, stk. 13, afsnit 6, 2. pkt. var tænkt som en mulighed for at give afslag på uforudsete eller uhensigtsmæssige ansøgninger, men at dette krævede enighed. Uden enighed skulle bevilling gives, hvis betingelserne var opfyldt og der var midler.
• Stine Kenneth-Larsen (DI) forklarede, at hun ikke var enig i, at afslag krævede enighed, og at positivlisten var en rettesnor, ikke udtømmende.
• Det blev bekræftet, at fondens vedtægter fastslår, at "Beslutninger træffes i enighed mellem parterne."
• VPK's ansøgning var for 26 medarbejdere over 1,5 år, med et samlet ansøgt beløb på 4.056.000 kr. (heraf ca. 3,2 mio. kr. fra EKUF). Fondens egenkapital var 10 mio. kr. ved udgangen af 2020, med årlige bidrag på ca. 1 mio. kr.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Emballageindustriens Kompetenceudviklingsfond (EKUF) er et fondslignende samarbejde, der forvalter midler til kompetenceudvikling baseret på Emballageoverenskomsten. Som udgangspunkt forudsætter støtte en positiv beslutning om tildeling, i overensstemmelse med grundlæggende fondsretlige principper.

Den konkrete sag vedrører 26 ansøgninger fra VPK Packaging A/S om støtte til industrioperatøruddannelse, som reelt blev behandlet som én samlet ansøgning. Ansøgningens størrelse – ca. 3,2 mio. kr. fra EKUF, i alt 4.056.000 kr. inkl. EUF, svarende til omkring tre gange fondens årlige bidrag – var så ekstraordinær, at den daglige ledelse ikke kunne træffe afgørelse og derfor måtte forelægge den for bestyrelsen.

Fondens vedtægter fastslår, at beslutninger træffes i enighed mellem parterne. Dette indebærer, at udbetaling af støtte kræver en enig beslutning i bestyrelsen om tildeling.

Klager argumenterede for, at bevilling kun kunne undlades ved enstemmig beslutning om afslag, baseret på Emballageoverenskomstens § 98, stk. 13, afsnit 6, 2. pkt.: "Herudover kan bestyrelsen ud fra en samlet vurdering beslutte at give afslag på en ansøgning, selv om ansøgningen ligger inden for rammerne."

Opmanden fandt, at:

• Denne bestemmelse skal forstås som en kompetenceregel, der fastlægger bestyrelsens handlemuligheder i forhold til positivlisten, specifikt vedrørende uddannelsens indhold. Den kræver enighed om afslag, hvis afslaget er begrundet i uddannelsens indhold.
• Bestemmelsen er ikke en materiel tildelingsregel, der tilsidesætter grundprincippet om, at bevilling forudsætter en positiv beslutning. Den forholder sig ikke til andre saglige forhold, der kan indgå i en vurdering af støtte, såsom fondens økonomiske midler eller ansøgningens størrelse i forhold til fondens samlede formål.
• Der er intet i overenskomstgrundlaget, der indebærer et retskrav på støtte eller et først-til-mølle-princip. Bestyrelsen har mulighed for at overveje passende kapitalreserve, fordeling af midler og lignende.
• Begge parter er underlagt krav om saglighed og loyalitet over for overenskomstgrundlaget. Det er i strid med fondens formål at opstille et krav om forholdsmæssighed mellem en virksomheds indbetaling og støttemulighed.
• DI's modstand mod bevillingen skyldtes ikke uddannelsens indhold, men ansøgningens usædvanlige størrelse og dens potentielle indvirkning på fondens evne til at støtte andre virksomheder.
• Da ansøgningen kun kunne imødekommes ved enstemmig beslutning i bestyrelsen, og enighed ikke blev opnået, var DI's modstand ikke uberettiget.
• Der er ikke grundlag for at fastslå, at DI har handlet i strid med krav om saglighed og loyalitet.

Afgørelse

DI Overenskomst I (Emballageindustrien) frifindes.