Modregning af personligt tillæg til fællestillidsrepræsentanter i vederlag efter § 24, stk. 10 B

Sagen omhandler en tvist mellem Serviceforbundet og Securitas A/S vedrørende adgangen til at modregne et personligt tillæg i det overenskomstbestemte vederlag til fællestillidsrepræsentanter. Uoverensstemmelsen opstod, da Securitas i februar 2020 begyndte at modregne et månedligt tillæg på 1.700 kr., som var indrømmet fællestillidsrepræsentanterne A og B gennem tillæg til deres ansættelsesaftaler, i det vederlag, de modtog i henhold til § 24, stk. 10 B, i Brancheoverenskomst for Vagtselskaber 2017-2020.

Sagens Baggrund og Parternes Argumenter

I 2014 indgik Securitas aftaler med de daværende fællestillidsrepræsentanter, A og D (senere B), om et personligt tillæg på 1.700 kr. pr. måned. Disse tillæg blev formuleret som tillæg til deres ansættelsesaftaler og specificerede, at tillægget var personligt og ikke indgik i TR-aftalen, men ville tages op til genforhandling ved ændringer i TR-aftalen. Ifølge vidneudsagn fra den tidligere fællestillidsrepræsentant D, blev tillægget indført for at sidestille deres løn med fællestillidsrepræsentanter hos G4S, uden forventning om yderligere arbejdstid.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 blev § 24, stk. 10 B, indført i Brancheoverenskomst for Vagtselskaber, som et årligt vederlag til tillidsrepræsentanter for varetagelse af deres hverv uden for normal arbejdstid. Denne bestemmelse indeholdt en modregningsadgang for tilfælde, hvor der "allerede er truffet aftale om vederlag til tillidsrepræsentanten i virksomheden". Vederlaget trådte i kraft den 1. marts 2018.

Securitas' personalechef E forklarede, at tillæggene blev ydet som en påskønnelse af fællestillidsrepræsentanternes fleksibilitet og rådighed. Direktør C forklarede, at tillægget forudsatte fleksibilitet og rådighed efter almindelig arbejdstid, og at modregningen blev iværksat i 2020, da virksomheden ikke ønskede at betale for det samme to gange.

Serviceforbundet nedlagde påstand om, at Securitas A/S skulle anerkende, at der ikke var adgang til at modregne det personlige tillæg i vederlaget efter overenskomstens § 24, stk. 10 B, eller omvendt. Securitas A/S påstod frifindelse.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Tvisten i sagen vedrører, hvorvidt Securitas i medfør af overenskomstens § 24, stk. 10 B in fine, er berettiget til at modregne de månedlige tillæg på 1.700 kr. i det overenskomstbestemte vederlag til fællestillidsrepræsentanterne A og B.

• For fællestillidsrepræsentant B: Tillægget til hans ansættelsesaftale blev indgået den 11. maj 2018. Da vederlagsbestemmelsen i overenskomstens § 24, stk. 10 B, trådte i kraft den 1. marts 2018, og modregningsadgangen kun omfatter vederlag, hvorom der "allerede er truffet aftale" (dvs. før ikrafttrædelsen af § 24, stk. 10 B), er tillægget til B ikke omfattet af modregningsadgangen.
• For fællestillidsrepræsentant A: Tillægget til hans ansættelsesaftale blev indgået den 25. juni 2014. Aftalen specificerede, at tillægget var et personligt tillæg, der "ikke indgår i TR-aftalen", og at det ville tages op til genforhandling, hvis der skete ændringer i TR-aftalen.
• Securitas varslede ikke en genforhandling i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2017 eller ikrafttrædelsen af vederlagsbestemmelsen den 1. marts 2018.
• Securitas indgik tværtimod en lignende aftale med B i maj 2018, hvilket gav både A og B en berettiget forventning om at modtage både vederlaget efter overenskomstens § 24, stk. 10 B, og det månedlige løntillæg på 1.700 kr. De modtog begge ydelser frem til februar 2020 uden indsigelse fra Securitas.

Med denne begrundelse gives Serviceforbundet medhold i den nedlagte påstand. Det bemærkes, at der ikke er taget stilling til, om § 24, stk. 10 B in fine, skal forstås således, at der ikke kan modregnes i løn, men kun i vederlag uden ret til feriepenge, pension og særlig opsparing.

Afgørelse

Indklagede, Securitas A/S, skal anerkende, at der ikke er adgang til at modregne det personlige tillæg på 1.700 kr., som udbetales til fællestillidsrepræsentanterne i henhold til tillæg til ansættelsesaftalen, i vederlaget i overenskomstens § 24, stk. 10 B, eller omvendt.

Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden.